Ekspert: Spekulanter kan redde Amagerbanken

03-09-2010 11:19 En gennemgang af handlen med tegningsretter tyder på, at nøglen til Amagerbankens redning ikke kun skal findes hos Karsten Ree, men også blandt spekulanter på jagt efter en hurtig gevinst.  

Det mener Thomas Berngruber, der er formueforvalter i Formuepleje.

Inden handlen med tegningsretter stoppede i går, er der ifølge Bloomberg blev omsat 131 mio. tegningsretter. Der er i alt uddelt knap 300 mio. tegningsretter. Heraf har Amagerbanken stået for salget af godt 40 mio., mens banken kun har indkøbt fem mio. stk. til sine kunder.

”Der er formentlig en stor del af aktionærerne, der er eksisterende kunder, hvilket nok forklarer, at de ligger som topsælgere,” mener Thomas Berngruber, og fortsætter:

”De er ikke lige så ivrige købere, og derfor kan man måske spekulere i, at det ikke er de eksisterende aktionærer, som køber. Det er spekulanter, der kommer på banen i en eller anden grad.”

Udlændinge aktive

Mens Amagerbanken er den store nettosælger, findes der blandt køberne en række store internationale banker. Det er uvist, om det er danskere, der har benyttet bankerne, men det er slet ikke utænkeligt, at der står udlændinge bag. 

”Man kan ikke udelukke, at der sidder nogen rundt omkring og kigger. Lige nu ser det jo attraktivt ud med Amagerbanken, hvis man tager tegningsretten og de tre kroner, og holder det op imod kursen i markedet,” mener Thomas Berngruber.

Og de danske og udenlandske spekulanter, kan blive afgørende for banken.

”Det er også dem, Amagerbanken skal leve på. De skal have de her spekulanter på banen, der kan komme som nye investorer og deltage i tegningen,” mener Thomas Berngruber.

Karsten Ree beholder retter

Storaktionæren Karsten Ree fik tildelt en tredjedel af tegningsretterne. Hvilket svarer til næsten mio. 100 stk. Salget af dem ville derfor være svært at skjule, når omsætningen kun har været 131 mio.

”Det tyder på, at han ligger med alle sine eller i hvert fald en stor del af dem. Det må man næsten kunne konkludere,” mener Thomas Berngruber.

Samtidig er de enkelte bankers køb så relativt små, at det er svært at se, at der skulle være en ny storinvestor, der har købt op. F.eks. har Danske Bank kun et samlet nettoopkøb på 6 mio. stk., hvliket kun svarer til 18 mio. kr.

”Der er ikke nogen store enkeltinteresser, så man kan spekulere i, at der er mange, der kun vælger at afsætte et lille beløb, som de kan gamble med,” siger Thomas Berngruber.

For det er ikke en risikofri investering. Der er nemlig en betydelig risko for, at aktien falder, hvis det viser sig, at det virkelig er spekulanter, der har købt stort op.

”Hvis alle dem, der har nye aktier, beslutter sig for at gå efter en hurtig gevinst, så kan aktien godt blive meget presset,” siger Thomas Berngruber, og fortsætter:

”Men der har banken fået pengene og statsgarantien. Så der er de glade.”