Finans

Lønfest i bankbestyrelser
Foto : Scanpix

Lønfest i bankbestyrelser

02-09-2010 06:36 Det er langtfra kun de danske bankdirektører, der har oplevet voldsomme lønstigninger.

Også bestyrelsesmedlemmerne i landets største børsnoterede banker har de senere år fået klækkelige lønforhøjelser for deres arbejde med at se den daglige ledelse over skuldrene og stille kritiske spørgsmål.

Beregninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af tilgængelige regnskaber fra en række af landets største banker, viser således, at et bestyrelsesmedlem i en af landets førende børsnoterede banker siden jubelåret 2006 i snit har fået en lønstigning på 29 pct. Og alene fra 2008 til 2009, da krisen for alvor kradsede, har bestyrelsernes honorarer fået et betydeligt hop opad med 12 pct. i snit.

"Efter min opfattelse er det helt forkert, at bankernes bestyrelser overhovedet har fået lønstigninger i den periode. Over en bred kam er det ikke gået godt for banksektoren herhjemme, for der har været store tab, der hænger sammen med dårlig ledelse," siger professor og bankekspert Finn Østrup fra CBS, der opfordrer de danske bankaktionærer til at kræve radikale ændringer i de kommende år.

Det er blandt andet Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank og den kriseramte Amagerbanken, der har givet bestyrelserne betydelige lønstigninger gennem de seneste år.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
borsen statistik bnt
*****||*****Lønfest i bankbestyrelser*****||*****Det er langtfra kun de danske bankdirektører, der har oplevet voldsomme lønstigninger.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement