Finans

Bøde til bank-revisorer

23-08-2010 07:55 To revisorer får nu en bøde for at have handlet i strid med god revisorskik, da de skulle skrive en uafhængig rapport om BankTrelleborg, der blev købt af Sydbank.

De statsautoriserede revisorer fra Deloitte og Beierholm anbefalede i 2008, at Sydbank betalte 393,4 mio. kr. for bankTrelleborg.

Nu har Revisornævnet idømt dem hver en bøde på 50.000 kr. med den begrundelse, at de ændrede værdiansættelsen markant kort efter et møde med Sydbanks daværende topchef Carsten Andersen.

Forinden havde revisorerne vurderet, at BankTrelleborg var 636 mio. kr. værd. Det skriver Berlingske Business.

De mindre aktionærer er godt tilfredse med den afgørelse, mens de anklagede revisorer afviser kritikken.

"Jeg er absolut ikke enig i kendelsen eller i, at vi skulle være blevet påvirket af Sydbank i vores prisfastsættelse. Vi har 100 procent god samvittighed i forhold til vores prisfastsættelse. En prisfastsættelse vi står fuldstændig ved, og som jeg har rigtig god samvittighed over. Revisornævnet udtaler sig jo heller ikke om prisfastsættelsen, men om vores metode, som de kritiserer. Den kritik finder jeg selvfølgelig ærgerlig, og det vil jeg tage til efterretning," siger den dømte revisor, Mogens Freundlich Andersen, fra revisionsfirmaet Beierholm.
borsen statistik bnt
*****||*****Bøde til bank-revisorer*****||*****To revisorer får nu en bøde for at have handlet i strid med god revisorskik, da de skulle skrive en uafhængig rapport om BankTrelleborg, der blev købt af Sydbank.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement