Finans

Islandske bankfolk skylder milliarder

19-03-2010 16:07 Islandske banker har ubetalte skatteregninger for et beløb svarende til 4,3 milliarder danske kroner, som de undlod at betale forud for det islandske bankkollaps i efteråret 2008.

Det viser en undersøgelse foretaget for Islands finansministerium, skriver den engelsksprogede avis Icelandic Review.

"Det ser desværre ud til, at der blev praktiseret omfattende skatteunddragelse, særligt angående værdipapirhandel," siger finansminister Steingrímur J. Sigfússon.

Han tilføjer, at staten vil gøre hvad den kan for at inddrive de ubetalte skatter. Det islandske Landsting er ved at behandle en lov, der giver myndighederne mulighed for at fastfryse værdier i tilfælde af skatteunddragelse.

Nogle af sagerne vil blive overgivet til en særlig anklager, skriver Icelandic Review.

Finansministeriets undersøgelse retter sig mod bankdirektører, bankansatte og fremtrædende kunder og gælder foruden skat på værdipapirhandler også aktiehandel og låneafskrivninger.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Islandske bankfolk skylder milliarder*****||*****Islandske banker har ubetalte skatteregninger for et beløb svarende til 4,3 milliarder danske kroner, som de undlod at betale forud for det islandske bankkollaps i efteråret 2008.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement