Finans

Netbank koster Danske Bank 1 mia. kr.
Foto : Scanpix

Netbank koster Danske Bank 1 mia. kr.

11-01-2010 14:39 Danske Bank har lavet en liste over alle de ting, der skal arbejdes med, før banken kan kalde sig førende på det digitale felt.

Det kommer til at koste 1 mia. kr. at nå i mål med over to år, skriver comon.dk.

Pengene skal udelukkende bruges til at forbedre netbanken i landets største bank og de øvrige, digitale tjenester.

Omlæg boliglån på nettet

Afdelingsdirektør Simon Steen-Petersen, der er ansvarlig for bankens onlinesystemer, kalder de 1 mia. kr. for ’en langsigtet investering’.

"Målet er, at det skal være muligt for alle at betjene sig online. Så frem over skal online-bankbesøg ikke bare være transaktionsbaseret, men også give mulighed for handel, rådgivning og erhvervelse af nye bankprodukter," siger han til comon.

For fremtiden forestiller Danske Bank sig, at kunderne f. eks. kan nøjes med at gå på nettet for at blive rådgivet om lånekonvertering og rentetilpasningsmuligheder.

Men for at kunne omlægge lån online, skal der pilles ved bak office-systemerne i banken, og så er det, tingene bliver komplicerede – og dyre.

Gå på netbank alle steder

På den anden side af de milliardstore investeringer i den elektroniske del af Danske Bank, skulle gerne tone en netbank frem med højere sikkerhed, større brugervenlighed og uafhængighed i forhold til hardware.

Allerede fra i sommer er det således meningen, at man som netbank-kunde skal kunne tjekke sin konto elektronisk fra en hvilken som helst computer og ikke som i dag være bundet til én bestemt.

Danske Bank opererer med et samlet IT-budget på fem mia. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Netbank koster Danske Bank 1 mia. kr.*****||*****Danske Bank har lavet en liste over alle de ting, der skal arbejdes med, før banken kan kalde sig førende på det digitale felt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement