Viborgs ejendomsmagnat i nyt rekordregnskab
Bølgen i Vejle indeholder 100 lejligheder.
Foto: PR-foto
Ejendomme Af
Regnskabsaktuelle Bach Gruppen A/S viser 12,5 pct. fremgang i omsætningen til 604 mio. kr. og et overskud før skat på 147 mio. kr. mod 109 mio. kr. i 2016.

Det er det hidtil største overskud i virksomheden, der blev grundlagt af Finn Bach i 1965 og har ejendomsdrift, projektudvikling/byggeri og produktion af byggematerialer som hovedområder.

Bach Gruppen er bl.a. kendt for milliardprojektet Bryggens Bastion i København samt Bølgen, der ligger ved Vejle Fjord.

"Tallene omfatter endda ikke salgsindtægter fra vores største udviklingsprojekt, Bryggens Bastion i København, selv om vi i 2017 indgik aftaler for 1,4 mia. kr. – indtægter og indtjening indgår fra 2018, i takt med at bygningerne bliver leveret," siger Palle Buhl Jørgensen, der sammen med Lene Christensen udgør direktionen for Bach Gruppen i Viborg.

Bryggens Bastion på Islands Brygge omfatter byudvikling og byggeri af boliger og erhvervslokaler for 5 mia. kr. de næste 8-10 år. Knap en tredjedel faldt på plads sidste år med aftaler med det svenske ejendomsselskab Heimstaden om især boliger, med KAB om ungdomsboliger og med Rema 1000 om en dagligvarebutik.

Bølgen-bebyggelsen på havnekanten i Vejle består af 100 boliger. 
"Vi forventer at blive helt færdige med Bølgen i 2018. De to første bølger er opført, og vi er næsten i mål med salget af lejligheder i de to næste bølger. Lejlighederne i den femte bølge beholder vi selv og lejer ud," fortæller Palle Buhl Jørgensen.

I kraft af den stærke fremdrift i de to store udviklingsprojekter og de øvrige aktiviteter i koncernen forventer Bach Gruppen ny fremgang i overskuddet i 2018.

Trods de store projekter på Islands Brygge og i Vejle har Bach Gruppen øget sin økonomiske polstring.
"Vores egenkapital er steget fra knap 1,3 mia. kr. til næsten 1,5 mia. kr. i 2017," oplyser Palle Buhl Jørgensen.

Koncernen har aktiver for 5,5 mia. kr., heraf for 3,2 mia. kr. ejendomme.
 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Seneste tillæg Eksklusivt for kunder

Forsiden lige nu


Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag

IMF: Væksten ser ud til at have nået toppen

Investeringsrådgiver: "Vi fik en korrektion i januar og vi får nok snart en ny"

Npinvestor leverer tredobbelt nedjustering efter voksende underskud - aktien dykker 27,7 pct

Storbank: Regnskab vil afsløre rygstød til Genmabs sællert fra Japan og prishop

Trump til Putin: Verden ønsker at se os være venner

Eksminister fra Mays parti ønsker ny EU-folkeafstemning

Danfoss-boss skruer op for charmen over for talenter: "At kunne tiltrække de allerdygtigste er det, der kan gøre hele forskellen"

Analyse: Trump ser fjender overalt

Cxense Display