Boligen

Dæmpet begejstring for 3,5 procentlånet
Der er kun tale om konverteringsskvulp efter de nye 3,5 pct. lån har været i handlen en måneds tid
Foto : Scanpix

Dæmpet begejstring for 3,5 procentlånet

27-01-2012 10:08 Selvom realkreditinstitutterne har markedsført det nye 3,5 pct. boliglån hårdt, så møder det kun dæmpet begejstring fra boligejerne efter snart en måned i handlen.

Flekslånerne bliver i de billige rentetilpasningslån, og derfor er det boligejere med fastforrentede lån på 5 pct. og derover, der kan lokkes over i det nye lån.

Men i forhold til, at der er bomstille, når det gælder nye boligsalg, kan realkreditinstitutterne glæde sig over, at 3,5 pct. lånet trods alt har givet dem lidt at rive i.

Stigende interesse

”Vi oplever en pæn efterspørgsel, som er tiltagende. Kursen holder sig omkring 96, og vi er oppe i nogle niveauer, hvor den er bredt fordelt på investorerne, så det ser slet ikke skidt ud,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

I de første to uger blev der godkendt 3,5 pct. lån for 2,5 mia. kr. I denne uge er det beløb vokset med 1,6 mia. kr., og 9 ud ad 10 kommer i forvejen fra et fastforrentet lån og nedkonverterer til 3,5 pct.

Ingen bølge – kun skvulp

I BRF Kredit oplyser cheføkonom Ulrikke Ekelund, at de har kontaktet alle kunder med fastforrentede 5 pct. lån, og at de både har travlt med at udsende tilbud og lukke aftaler. Men der er ingen konverteringsbølge i sigte.

”Vi kommer jo også fra en periode med lav aktivitet på markedet, og derfor er der bestemt forhøjet aktivitet. Men nogen reel konverteringsbølge er der ikke tale om,” siger Ulrikke Ekelund.

Knaldtilbud

Hos Nykredit går det stort set som forventet. Ind til videre har de 3,5 pct. lån for 2,8 mia. kr., men sidst på måneden burde et udlån på 5 mia. være i sigte.

”Vi forventer stadig, at den kommer højere op og vi forventer det bliver stigende interesse. Det er et rigtig godt lån og et knaldtilbud,” siger Johan Juul-Jensen, økonom i Nykredits koncernrådgivning.

Vækker general interesse for konvertering

I det hele taget har markedsføringen og medieomtalen af det nyindførte 3,5 pct. lån givet lidt luft under konverteringerne. Realkredit Danmark melder om, at de oplever efterspørgsel efter 3 pct. lån med en kort løbetid på 15 år, og hos Nykredit er der flekslånere, som skifter det helt korte F1-lån ud med en F5’er.

Læs også artiklen om, at der er penge at spare hvis man konverterer inden 31. januar i artiklen ”Spare-finte på boliglånet udløber om fem dage” samt ”Tommelfingerregler for konvertering”
borsen statistik bnt
*****||*****Dæmpet begejstring for 3,5 procentlånet*****||*****Selvom realkreditinstitutterne har markedsført det nye 3,5 pct. boliglån hårdt, så møder det kun dæmpet begejstring fra boligejerne efter snart en måned i handlen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement