Boligen

35 millioners 1950’er-villa udbudt i slapt marked
Foto : Kilde: Claus Borg & Partner

35 millioners 1950’er-villa udbudt i slapt marked

02-09-2010 16:31 Endnu en perle er udbudt på det danske ejendomsmarked, og optimismen er høj hos ejendomsmæglerfirmaet Claus Borg & Partner, der skal prøve at få villaen fra 1953 solgt. Men markedet er stadig præget af, at villaerne ikke skifter ejere så hurtigt som tidligere.

Liebhavervillaen på 391 kvadratmeter ligger på nordkystens Immortellevej 10 direkte ned til vandet med en samlet grund på 3690 kvadratmeter. I dag udbød sælger den til 35 mio. kr., og det er ikke for meget, mener ejendomsmægler Søren Heilesen.

Er der nok gang i markedet, til at sådan en villa kan blive solgt til den pris?

”Det tror og håber jeg, og det er i hvert fald vores formodning, ellers havde vi ikke sat den til salg til de penge. Den har i forhold til mange andre huse en helt enestående beliggenhed. Jeg ved godt, at der er mange huse i øjeblikket, der er udbudt til salg, som ligger ud til vandet, men den her har noget unikt over sig,” siger Søren Heilesen til borsen.dk.

Sælgeren er familien Tholstrup, der har haft villaen siden opførelsen i 1952-53 af administrerende direktør og grundlægger af Kosangas, Knud Tholstrup, og flere potentielle købere har allerede meldt sig.

Sløvt marked strækker salgsperioden

Men villaer som denne har det svært på boligmarkedet, som vi ser nu, og derfor er det heller ikke til at sige, hvor længe det vil tage at finde nye ejere.

”I øjeblikket er salgsperioden ret lang for de her ejendomme, som ligger ud til vandet. Det skyldes jo flere ting. Blandt andet, fordi der i øjeblikket er et meget stort udbud til salg af ejendomme ud til vandet, hvorfor man er i konkurrence. En anden ting er, at markedet er ved at bløde op også for de her større ejendomme, men det er klart, at ting ikke går så stærkt, som det gjorde tidligere. Så folk er mere tilbageholdende med at købe huse i denne prisklasse,” siger Søren Heilesen.

Nabohuset skaber dog håb om et hurtigt salg, da det blev solgt på en enkelt dag, og derfor aldrig blev udbudt til salg. Men helt samme præstation kan den unikke 1950’er-bolig ved vandet ikke gøre efter, og den bliver derfor nu udbudt:

”Vi har nogle, der er interesseret, men omvendt er vi også nødt til at få den ud til omverdenen for at gøre opmærksom på, at denne ejendom kommer til salg nu.”
borsen statistik bnt
*****||*****35 millioners 1950’er-villa udbudt i slapt marked*****||*****Endnu en perle er udbudt på det danske ejendomsmarked, og optimismen er høj hos ejendomsmæglerfirmaet Claus Borg & Partner, der skal prøve at få villaen fra 1953 solgt. Men markedet er stadig præget af, at villaerne ikke skifter ejere så hurtigt som tidligere.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement