Boligen

Konverteringstilbud er gratis lottokupon
Foto : Colourbox

Konverteringstilbud er gratis lottokupon

30-08-2010 13:02 Det gælder om i en vældig fart at få taget et konverteringstilbud hjem, inden 4-procentlånene eventuelt passerer kurs 100, og udstedelsen af nye lån dermed lukker ned.

Sådan lyder rådet fra BRF Kredits cheføkonom, Ulrikke Ekelund, for med et tilbud i hånden, er man nærmest i besiddelse af en gratis lottokupon. Et tilbud koster nemlig ingenting.

”Hvis du tager tilbuddet hjem nu, kan du godt lukke aftalen, selvom kursen går over 100. Man kan stadig få lånet udbetalt, så bliver det bare til den givne kurs, der er på det tidspunkt, hvor lånet hjemtages,” siger Ulrikke Ekelund til borsen.dk.

Omkostningsfrit spil

Det betyder eksempelvis, at hvis kursen på det fastforrentede 4-procentlån med afdrag når 105, så kan man hjemtage lånet med en kursgevinst på 5 pct.

Med andre ord kan man uden omkostninger spille med på konverteringsbølgen, og man kan slå til, hvis det viser sig at være givtigt.

Hvor stor en eventuel gevinst bliver, afhænger naturligvis af kursen på ens eksisterende realkreditlån. Men har man boligen finansieret med F1-lån, kan man indfri sit lån til tæt på kurs 100.

”Har man først tilbuddet, så gælder det i et halvt år. Og så kan man følge kursudviklingen i de seks måneder,” siger Ulrikke Ekelund.

Lånetilbuddet skal dog hjemtages inden kursen eventuelt passerer 100. Det fastforrentede 4-procentlån med afdrag ligger i øjeblikket i kurs 99,1, mens lånet med afdragsfrihed netop nu kan hjemtages til kurs 98,1.
borsen statistik bnt
*****||*****Konverteringstilbud er gratis lottokupon*****||*****Det gælder om i en vældig fart at få taget et konverteringstilbud hjem, inden 4-procentlånene eventuelt passerer kurs 100, og udstedelsen af nye lån dermed lukker ned.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement