Boligen

RD-flexlånere klamrer sig til den variable rente

25-08-2010 17:48 De seneste måneder har det været yderst fordelagtigt at optage fastforrentede realkreditlån til 4 pct., men alligevel har kun en lille del af Realkredit Danmarks (RD) kunder valgt at gå fra variabel til fast rente.

Foreløbige tal fra realkreditinstituttet viser nemlig, at ud af de konverteringer, som RD’s rådgivere har gennemført fra begyndelsen af juni og til midt i august, er det kun knap 18 pct., der har valgt at gå fra flexlån og over i et fastforrentet lån.

Samtidig valgte hele 70 pct. af de flexlånere, der konverterede i perioden, at blive i låntypen med variabel rente. En stor del af dem valgte i stedet blot at forlænge tidsrummet mellem rentetilpasningerne.

”Renten på F1-lån er i øjeblikket på ca. 1,26 pct., så der er et godt spring op til en rente 4 pct. Det gør, at mange ikke er villige til at slippe den lave rente,” siger Sonia Khan, der er økonom i RD, til borsen.dk.

RD anbefaler imidlertid flexlånere, der ønsker at skifte til fast rente fremadrettet, at gøre det nu.

”Kursen på 4-procentslånene er uhyre tæt på 100, så der kan nærmest ikke komme et bedre tidspunkt at konvertere end netop nu. Samtidig er det dumt at vente indtil renten begynder at stige. Så hvis man sidder, og planlægger at man vil over i fast rente, så er det altså nu, at man skal gøre noget ved det,” siger Sonia Khan.
borsen statistik bnt
*****||*****RD-flexlånere klamrer sig til den variable rente*****||*****De seneste måneder har det været yderst fordelagtigt at optage fastforrentede realkreditlån til 4 pct., men alligevel har kun en lille del af Realkredit Danmarks (RD) kunder valgt at gå fra variabel til fast rente.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement