Boligen

Lad en skuespiller sælge din bolig
Foto : Colourbox

Lad en skuespiller sælge din bolig

25-08-2010 13:39 Ejendomsmæglerne går nye veje og tænker i helt andre salgsmetoder, når boligerne i dag skal have nye ejere.

Konceptet hedder "Kom Indenfor" og går ud på, at små videoportrætter hvor skuespillere og tv-folk agerer værten, skal vise boligen frem med sælgerens egne ord og udtryk.

Og idémageren bag, Christina Geertsen Wiuff fra State of Mind, tror på, at metoden får boligerne til at skille sig ud fra de andre på markedet. Boligsalg i dag handler om mere end netop boligen.

"Ejendomsmæglere er dygtige til at fortælle om beliggenhed, kvadratmeter, energivenlighed og de umiddelbare fordele, der er ved et boligkøb. Men for "Kom Indenfor" handler det om at portrættere et hjem. De bløde værdier, det kritiske blik og sans for detaljen - hvad har sælgerne været glade for, og hvad kan boligen bruges til,” siger Christina Geertsen Wiuff i en pressemeddelelse.

Fremtidens salgsmetode

Fordele er der mange af ifølge fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra virksomheden Futuria.

Ideen åbner nemlig for, at køberen allerede får det første indtryk af boligen derhjemme foran computeren.

”Bolighandel drejer sig mere og mere om følelser. Tidligere brugte vi overvejende hovedet og den sunde fornuft, når vi handlede bolig. Hvad er prisen? Hvor stor er boligen? Osv. Vi vil fremover i stigende grad mærke efter i kroppen, hvordan en bolig føles, og valget af bolig vil derfor afhænge af, om man får en god fornemmelse af boligen – og videoportrætter kan måske give en følelse af selv at være i boligen og få en oplevelse af sjælen i rummene,” siger Anne-Marie Dahl.

Det betyder, at man kan skabe sig et indtryk af, hvordan rummene spiller sammen og hvilke muligheder der er. Derfor kan mange potentielle købere også på forhånd fravælge og indsnævre antallet af boliger, man ønsker at se.

Ejendomsmæglerne tager imod

Hos ejendomsmæglerfirmaet Thobo Carlsen & Partnere A/S tager de godt imod projektet.

”Vi har længe haft fokus på at give potentielle købere så godt et indblik som muligt i vores boliger inden fremvisningen. Dels giver det nogle muligheder for at vælge andre boliger, og dels kan det klæde køberen bedre på. Vi har en forventning om, at vi kommer til at møde endnu mere motiverede købere, når de har set boligen præsenteret i "Kom Indenfor". Et videoportræt er oplagt til liebhavermarkedet, hvor ingenting er standard, og hvor hver enkelt bolig har noget unikt at byde på”, siger partner og ejendomsmægler Lars Bjørk.

Firmaet ser det også som en mulighed for, at flere købere langvejsfra får interesse for boligerne, fordi de på forhånd har fået et godt og klart indtryk af boligen.
borsen statistik bnt
*****||*****Lad en skuespiller sælge din bolig*****||*****Ejendomsmæglerne går nye veje og tænker i helt andre salgsmetoder, når boligerne i dag skal have nye ejere.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement