Boligen

4 pct. boligobligation hastigt mod kurs 100
Foto : Colourbox

4 pct. boligobligation hastigt mod kurs 100

17-08-2010 11:02 Kursen på 4. pct. realkreditobligationer fortsætter op og nærmer sig kurs 100, hvor der bliver lukket for handlen.

En 4 pct. obligation handles lige nu i kurs 99,1 mod mandagens lukkekurs på 99. Kursen på 99,1 er den hidtil højeste kurs, og skal ses i forhold til mandagens rekordkurs på 99,075.

"Når 4. pct. obligationen op i kurs 100 så lukker den," siger seniorøkonom i Realkredit Danmark, Lise Nytoft Bergmann, til borsen.dk. Lukkes der midlertidigt for 4 pct. obligationer kan boligejerne i stedet vælge samme obligation uden afdrag, der er lidt længere fra en lukning.

Den seneste måned er kursen på 4. pct. realkreditobligationer steget markant, og den 27. juli lå kursen på lige over kurs 96.

"Hvis vi kigger tre måneder ud i fremtiden, så forventer vi, at de forholdsvis høje niveauer, vi ser lige nu, de vil fortsætte," siger Lise Nytoft Bergmann til borsen.dk.

Så I vil fortsætte med at udstede 4 procent realkreditobligationer?

"Vi forventer at fortsætte med den her 4 procent obligation. Jeg skal ikke kunne sige, om der kommer økonomiske nøgletal, der enkelte dage kan betyde, at handlen i den her obligation lukker, men vores hovedscenarie det er, at vi kan udstede de her obligationer de næste tre måneder til attraktive kurser," siger Lise Nytoft Bergmann.

Sidste uge faldt renterne, efter at USA's centralbank signalerede et strategiskifte, hvor centralbanken gik fra at tale om exitstrategier til at kigge på, om det er nødvendigt at gøre mere for at understøtte økonomien og opsvinget.

For at understøtte en svagere end ventet økonomi besluttede USA's centralbankchef Ben Bernanke derfor, at den realiserede værdi af udløbende bolig- og virksomhedsobligationer skal geninvesteres ved, at USA's centralbank køber lange statsobligationer.
borsen statistik bnt
*****||*****4 pct. boligobligation hastigt mod kurs 100 *****||*****Kursen på 4. pct. realkreditobligationer fortsætter op og nærmer sig kurs 100, hvor der bliver lukket for handlen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement