27-07-2010 14:01 Flexlånets død er i dag blevet udskudt til minimum 2018 takket være en revision af Basel-komitéens oprindelige forslag. Men det udelukker ikke den fremtidige trussel om dyrere, danske boliglån.

Det konstaterer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, over for borsen.dk efter at have studeret den revision af Basel-komitéens forslag, der i går blev opnået enighed om blandt 26 ud af 27 medlemslande.

Basel-komitéens forsøg på at udarbejde et fælles regelsæt for kapitalstandarder i finanssektoren sker for at opstille et værn imod en fremtidig finanskrise. Det oprindelige udspil fra slutningen af 2009 indeholdt forslag, der så ud til at ville aflive de populære, danske rentetilpasningslån med kort løbetid, også kaldet flexlån. Men den del af forslaget er nu skudt til hjørne frem til minimum 2018.

"Det er glædeligt, at Basel-komitéen nu har indset, at deres foreslåede Net Stable Funding Ratio, som ville have gjort de danske rentetilpasningslån nærmest umulige, nu er udskudt til 2018, og efter alt at dømme bliver meget anderledes", siger Karsten Beltoft til borsen.dk.

Flexlån er for korte

Net stable funding ratio dækker over det princip, hvor realkreditinstitutterne set over et år skal have dækket deres udlån ind via en tilsvarende funding. I tilfælde af obligationer med en løbetid på under et år måtte disse ifølge de nye regler ikke tælle med som funding, og det havde i praksis umuliggjort udstedelsen af flexlån, som danskerne kender dem i dag.

Ifølge Beltoft er forslaget blevet fjernet efter massivt pres fra bl.a. Danmark i erkendelse af, at en sådan regel ville stride for fundamentalt mod de finansieringsmodeller, de finansielle institutioner i en række lande er bygget op omkring.

”Så det er en stor, glædelig nyhed, at flexlånene får lov at blive, både for eksisterende boligejere med den type lån, men ligeså meget for fremtidens boligejere,” siger Beltoft, der dog advarer om, at Realkreditforeningen stadig har et stort stykke arbejde at gøre, hvis ikke Basel-reglerne alligevel skal ende med dyrere boliglån.

Strid om kvaliteten

Han henviser til, at komitéen stadig har en stram definition af den såkaldte Liquidity Coverage Ratio, der skal sikre, at alle finansielle institutioner er likviditetsmæssigt dækket ind i 30 dage.

”Basel-komitéen lægger fortsat op til, at bankerne, der er de største købere af de korte realkreditobligationer, ikke kan tælle disse med i samme kvalitetspulje, når likviditeten skal gøres op, som eksempelvis statsobligationer. Vi hævder, at de er akkurat ligeså likvide, og derfor bør have samme kvalitetsstempel,” siger Beltoft.

Ændrer Basel-komitéen ikke syn på dette punkt, vil de korte realkreditobligationer ikke være lige så attraktive at købe for bankerne, som de er i dag. Et stort problem i Danmark, hvor der er fire gange så mange realkreditobligationer i omløb som statsobligationer.

”Det vil betyde en dårligere kurs, som vil give højere rente og i sidste ende gøre det dyrere for låntagerne,” siger Karsten Beltoft.

God sag

Han tror på, at Basel 3-reglerne i deres endelige form vil tage hensyn til, at de danske realkreditobligationer er nemme at omsætte.

”Realkreditobligationer skal placeres i den bedste kategori likviditetsmæssigt. Og det tror jeg tror, vi kommer igennem med i sidste ende, fordi vi har gode argumenter. Det er åbenbart, at de er ligeså likvide som statsobligationer,” siger chefen for Realkreditforeningen.