Boligen

Snedig skattefidus åbner sig ved forældrekøb
Foto : Bloomberg Photos

Snedig skattefidus åbner sig ved forældrekøb

12-07-2010 14:12 Det bliver nu muligt at foretage en snedig manøvre, når forældrekøb foretages gennem anparts- eller aktieselskaber. Det kan vise sig at blive en fed fidus skattemæssigt.

En afgørelse fra Landsskatteretten åbner nemlig for, at forældre, der vælger at købe en bolig, for derefter at udleje den til en søn eller datter, nu kan placere den i selskabsform.

Konstruktionen er en anelse kompliceret, men bundlinjen er, at det åbner for nogle skattetekniske muligheder, der hidtil har været lukket land.

”Ejer forældrene et selskab, kan de købe lejligheden ”dyrt” i selskabet, og herefter sælge den ”billigt” til sig selv. Derefter kan de så score en gevinst privat ved at videresælge den,” siger Michael Vester, der er advokat ved Advida Advokater, til borsen.dk.

Skat ind i billedet

Finten er, at forældrene, der samtidig ejer selskabet, køber og udlejer lejligheden til barnet. Afgørelsen i Landskatteretten åbner for, at forældrene kan anmode Skat om at vurdere den offentlige ejendomsværdi ud fra, at lejligheden er udlejet.

Det betyder, at vurderingen falder mærkbart, da en udlejet ejendom vurderes lavere end en ”fri.”

Herefter kan lejligheden sælges ud af selskabet med udgangspunkt i den lavere værdi. Dermed tager selskabet tabet, mens forældrene kan erhverve lejligheden til en fordelagtig pris. Senere kan forældrene så videresælge lejligheden og indkassere markedsprisen. Gevinsten bliver dog skattepligtig, med mindre forældrene selv har beboet lejligheden i en periode.

”Det kræver selvfølgelig en relativ sammenhæng mellem prisen og værdien. Men basalt set åbner afgørelsen op for, at man kan gennemføre den her transaktion,” siger Michael Vester.

Hvor lav en værdi, lejligheden kan handles ud til, er en vurderingssag.

Særlig afgørelse

Han mener samtidig, at afgørelsen - med navnet SKM2010.285.LSR - er yderst bemærkelsesværdig:

”Skattemyndighederne kan ikke have den store interesse i det her. Det bryder med armslængeprincippet om, at når et selskab handler med nærtstående parter, så skal der handles til markedsværdi.”

Skattemyndighederne kan vælge at gå videre til domstolene og få efterprøvet Skatterettens afgørelse, og dermed få lagt en stopklods ud for den nye, lukrative model.
borsen statistik bnt
*****||*****Snedig skattefidus åbner sig ved forældrekøb*****||*****Det bliver nu muligt at foretage en snedig manøvre, når forældrekøb foretages gennem anparts- eller aktieselskaber. Det kan vise sig at blive en fed fidus skattemæssigt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement