Boligen

Salget af sommerhuse tager fart
Foto : Home

Salget af sommerhuse tager fart

25-06-2010 21:11 Salget af sommerhuse er steget med 14 pct. i årets første seks måneder i forhold til et år tidligere.

Det konstaterer Nybolig og påpeger, at danskerne køber feriebolig for at bruge den frem for at jage lykken som udlejere.

"Efter to års nedtur i salget af sommerhuse, hvor finanskrisen reelt halverede salget i 2008, i forhold til da salget toppede, ser det ud til, at markedet igen er ved at finde fodfæste," siger kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen fra Nybolig.

Tilbage fra intensivafdelingen

Men stigningen i købsinteressen kommer på en billig baggrund. Sommerhussalget sidste år lå på samme lave niveau som i 2008, lyder det fra kommunikationschefen.

"Før finanskrisen, da markedet var på sit højeste, var der stor efterspørgsel efter alle typer sommerhuse – både til udlejning, til eget brug og som investering. Men det har ændret sig markant," forklarer Eva Nørgaard Petersen.

Hverken have spa eller pool

Nybolig oplever fortsat mange købere over 50 år. Men de fleste sommerhuse, der er solgt i 2010, er sket til unge familier, der vil bruge sommerhuset selv.

"De søger fred og ro, og der skal hverken være spa eller pool, men gerne en bruser i haven og en slagbænk i stuen, hvor børnene kan sove. Så det minder om en retro-trend tilbage til 1950-erne og 1960-ernes sortmalede sommerhuse," fortæller Nybolig-talsmanden.
borsen statistik bnt
*****||*****Salget af sommerhuse tager fart*****||*****Salget af sommerhuse er steget med 14 pct. i årets første seks måneder i forhold til et år tidligere.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement