Boligen

Flexlånere rykker mod fast rente
Foto : EDC

Flexlånere rykker mod fast rente

24-06-2010 15:33 Muligheden for at optage fastforrentede realkreditlån til 4 pct. får nu mange flexlånere til at søge væk fra lånene med variabel rente.

Sådan lyder meldingen fra Realkredit Danmark, der i øjeblikket oplever en stigende tendens til, at lånerne rykker væk fra de mere risikofyldte lån og over mod de sikre med fast rente.

”Vi oplever netop nu, at mange flexlånere vælger at konvertere. I stedet rykker de over i 4 procentslån med fastrente,” siger Lise Nytoft Bergmann, seniorøkonom i Realkredit Danmark, til borsen.dk.

Hun peger på, at særligt to type låntagere vælger at skifte fra variabel til fast rente.

”Mange boligejere har de senere år lagt om til flexlån, men mange af dem har ikke en rigtig flexlåner i maven. Så de vil gerne tilbage i noget mere sikkert,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Den anden type er de låntagere, der har en mere spekulativ tilgang til boligfinansieringen. Ved at omlægge til et lån til 4 pct. får man nemlig muligheden for at score en kursgevinst, hvis og når renten stiger.

Lise Nytoft Bergmann fortæller, at interessen for at skifte flexlånene ud netop nu er klart større, end det Realkredit Danmark tidligere har set.

Tilbage i 2005 og 2006 var det også muligt at optage fastforrentede realkreditlån over 30 år til 4 pct. til en attraktiv kurs. Men der var situationen en anden, for der var der ikke ret mange flexlånere, der valgte at skifte over til fastrente.
borsen statistik bnt
*****||*****Flexlånere rykker mod fast rente*****||*****Muligheden for at optage fastforrentede realkreditlån til 4 pct. får nu mange flexlånere til at søge væk fra lånene med variabel rente.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement