Boligen

Cheføkonom: Nu passer boligpriserne
Foto : Bloomberg Photos

Cheføkonom: Nu passer boligpriserne

21-06-2010 19:33 Da boligboblen brast, faldt priserne med mere end 40 pct. de steder, hvor opturen havde været vildest. Det gjaldt blandt ejerlejlighedsmarkedet i København.

Siden er markedet til dels vendt, og i København er ejerlejlighedspriserne kravlet op med omkring 20 pct., siden de ramte bunden.

Med den seneste udvikling mener Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, at der nu er balance mellem udbud og efterspørgsel, forstået på den måde at priserne og boligkøbernes betalingsevne harmonerer.

”Lige nu er der meget fin balance i forholdet mellem priser og folks indkomst. Vi har ikke behov for nye bobler, eller at det hele eksploderer igen,” siger Helge Pedersen til borsen.dk.

Priserne sætter sig

Specielt i Hovedstadsområdet steg priserne kraftigt efter nytår. Også så kraftigt, at det gav anledning til bekymring. Men de seneste tal viser, at priserne nu er begyndt at sætte sig.

”Det er absolut en mere sund udvikling, for når markedet pludselig er oppe med 20-25 pct., så virker det unaturligt,” siger Helge Pedersen.

Nordea forventede ved indgangen til 2010, at prisudviklingen det kommende år ville have en flad, men stigende tendens. Men det holdt altså langt fra stik i årets første måneder.

”Nu er det muligt, at det kommer til at stabilisere sig. Jeg tror ikke, at vi skal vente, at priserne kommer til at stige ret meget på den korte bane. Men jeg ser heller ingen grund til, at priserne skal i hullet igen. Så skal det skyldes eksempelvis stigende rente eller et indgreb mod rentetilpasningslån,” siger Helge Pedersen.

Han mener dermed, at en flad prisudvikling fremadrettet vil være det sundeste for boligmarkedet som helhed.
borsen statistik bnt
*****||*****Cheføkonom: Nu passer boligpriserne*****||*****Da boligboblen brast, faldt priserne med mere end 40 pct. de steder, hvor opturen havde været vildest. Det gjaldt blandt ejerlejlighedsmarkedet i København.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement