Boligen

Flere boligejere på tvang - bunden er nået
Foto : Colourbox

Flere boligejere på tvang - bunden er nået

04-06-2010 09:32 (Opdateret 10.03) - Maj blev en trist måned for 455 boligejere, der måtte sende deres ejendom på tvangsauktion. Nordea og Danske Bank tror dog på en vending.

Det er en stigning på 27 pct. sammenlignet med maj sidste år, og 20 pct. flere end i april 2010, oplyser Danmarks Statistik.

I gennemsnit er der gået omkring 455 boligejere på tvangsauktion hver måned i 2010, hvilket er det højeste niveau i 15 år. Bunden blev nået i 2006, da der kun var 103 boligejere, der bukkede under hver måned.

Det er især enfamiliehuse, der trækker statistikken op i 2010, men også ejerlejligheder stiger kraftigt - dog fra et lavere niveau.

Alle dele af landet oplever en vækst i tvangsauktioner, men hårdest går det ud over Sjælland, hvor 148 boligejere måtte opgive, mens der i Nordjylland var tale om en vækst til 46.


Se her fordeling af tvangsauktioner



Forbedring i udsigt

Stigningen betyder, at antallet af tvangsauktioner er femdoblet på tre år. Men nu skulle bunden være nået, vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea.

"Renteudviklingen, den roligere udvikling på arbejdsmarkedet og et boligmarked, der så småt er ved at komme til hægterne igen peger alt sammen på, at vi er ved at have set toppen i denne omgang," argumenterer han.

Nordea forventer dog ikke et større fald her og nu, men derimod at det relativt høje niveau vil holde året ud.

"Mange boligejere er fortsat økonomisk pressede, og der er fortsat udsigt til beskæftigelsesfald. Dertil kommer, at der fortsat kan komme tvangsauktioner fra ejendomsspekulanter og virksomhedskonkurser," skriver cheføkonomen.

Flere når at sælge

Danske Bank tror også på en vending, selv om maj gav en markant vækst i tvangsauktioner. Og det hænger sammen med, at der nu er bedre mulighed for at sælge, før økonomien bryder helt sammen.

"Særligt i hovedstadsområdet er markedet vendt, hvilket gør et flere har mulighed for at sælge deres huse på normale vilkår fremfor på tvangsauktion," skriver cheføkonom Steen Bocian.

Det stigende antal tvangsauktioner fra 2007 til starten af i år skal nemlig netop ses i lyset af faldende huspriser og stigende ledighed, tilføjer han.
borsen statistik bnt
*****||*****Flere boligejere på tvang - bunden er nået*****||*****(Opdateret 10.03) - Maj blev en trist måned for 455 boligejere, der måtte sende deres ejendom på tvangsauktion. Nordea og Danske Bank tror dog på en vending.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement