Kronik: Børsen dyrker Milton Friedman
AVISEN Af , ,
Ligesom for Karl Marx i 1970'erne er det nu ikke-økonomer, der dyrker ham

Både Karl Marx og Milton Friedman er store økonomer. Begge står på toptilisten over førende økonomer gennem tiderne. Begges ry som økonomiske tænkere er imidlertid ved at blive ødelagt af enøjede ideologisk tilhængere, for begge har jo også en klar politisk orientering.

Karl Marx har adskillige bidrag til den økonomisk erkendelse, der vil blive stående, f.eks. vedrørende den materialistiske historieopfattelse, økonomisk kriseteori og klassekonflikter.

Men der er selvfølgelig også meget, der er forældet og ensidigt politisk. Sådan er det med de fleste store videnskabsmænd og tænkere – noget holder, og noget var tidstypisk og misforstået.

Når Marx har fået så dårligt et ry, er det imidlertid ikke på grund af hans forskning, men på grund af hans tilhængere, dels tvivlsomme politiske styrer og dels marxister, der fastholdt hans mest håbløse teorier.

Disse marxister var ikke økonomer, men litterater, sociologer og filosoffer, og de forstod ikke, at meget af Marx var typisk 1860'er-økonomi. Arbejdsværdi, merværdi og kapitalister blev i 1970'erne almindeligt brugte begreber i debatten. Avisen Information blev fyldt med den slags. Det døde interessen for Marx af.

Friedmans betydning



Sådan er det nu også ved at gå med Friedman. Også han har ydet store bidrag til den økonomiske erkendelse. Forbruget afhænger ikke kun af den øjeblikkelige indkomst, men af en mere langsigtet forventet indkomst – det, han kaldte permanent indkomst.

Konjunkturregulering kan være farligt, for der er lange forsinkelser, fra behovet for regulering opstår, til virkningen af indgrebet indtræder. Stræben efter fuld beskæftigelse vil kunne resultere i høj inflation, for der er et "naturligt" niveau for arbejdsløsheden.
Han har også ydet centrale bidrag til metodedebatten og til pengehistorien.
Her omkring Friedmans100-års-fødselsdag er det hans mere firkantede politiske bidrag "Det frie valg" (lige genudgivet på dansk af Cepos), og lignende, der er i centrum.
Og ligesom for Marx er det ikke-økonomer, der dyrker ham. Det er nu blot ikke litterater og sociologer, men politologer og handelsskolefolk. Filosofferne har af en eller anden grund været med begge gange.

Filosoffen Henrik Gade Jensen har kronik i Jyllands-Posten 31. juli om ham, og i Børsen samme dag skriver politologen Christopher Arzrouni leder om ham og historikeren Ole Brinkmann Pedersen en kronik.

Ingen af dem interesserer sig synderligt for hans centrale økonomiske bidrag.
Hos Ole Brinkmann bliver hans forbrugsteori til en påvisning af, "at en statslig stimulering af økonomien gør tingene værre."

Børsen og neoliberalismen



Som Information var marxisternes husavis i 1970'erne, er det Børsen, der i dag dyrker neoliberalismen og Friedman. Og stilen er den samme.

Som Information i 1970'erne betragtede alle, der så kritisk på Marx som "borgerlige økonomer," så ser Børsen på dagens universitetsøkonomer som "naive velfærdsideologer" (leder 31. juli).
Når Nina Smith kritiserer den borgerlige Fogh-regering for at gennemføre for få reformer – noget, der er vanskeligt at bestride – så rubriceres hun som politiserende "kommentator" (leder 11. juli).
Når man kommer langt nok ud på fløjen, ligner alle andre den modsatte fløj. I 1970'erne så marxisterne "kapitalens overakkumulation" og "profitratens faldende tendens" i nationalregnskabstallene, og nu ser Børsen Liberal Alliances politik i vismandsrapporterne (leder 11. juli).
Mærkeligt nok i øvrigt, for vismændene er vel også som universitetsøkonomer "naive velfærdsideologer".

Er man bare stærk nok i troen, kan man åbenbart finde støtte til sine synspunkter alle steder.

Faren er nok snarere, at universitetsøkonomerne svømmer lidt rigeligt med strømmen. Ser man nøgternt på undervisningen i økonomi, så var der nok rigeligt marxisme i pensum i 1970'erne, men altså ikke mere, end at venstrefløjen betragtede pensum som borgerligt og lærerne som højreorienterede.
Tilsvarende er der i dag nok rigeligt med lovprisninger af markedsstyring og privatisering, men altså ikke mere, end at Børsen betragter universitetsøkonomerne som venstreorienterede.
Så nok har man givet lidt efter for tidsånden, men dog langtfra overgivet sig betingelsesløst.
Som de store økonomstudier godt kan være deres undervisning under den marxistiske bølge i 1970'erne bekendt, så tror jeg også, at man engang, efter at den neoliberale bølge er overstået, kan stå ved undervisningen i 00'erne.
Man overgav sig trods alt langtfra helt.

Denne debat udspringer bl.a. af en Børsen-leder, som undrede sig over, at danske universitetsøkonomer finder Enhedslistens økonomiske politik bedre end Liberal Alliances. Deltag i debatten på borsen.dk/enhedslisten fra onsdag morgen.

Se tidligere debatter om universitetsøkonomer:

Økonomer foretrækker EL for LA


Leder:Tillykke med de 100, Friedman


Leder: Økonomer eller kommentatorer





© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


18 milliarder: Vestager-smæk til Google endnu større end forventet

Draghi: Europa kan ikke klare sig uden støttehjul

Københavns Kommune har flere tilflyttere end fraflyttere - det kan være farligt

Lars Kolind efter fordobling af kursraket: Conferize kan blive et nyt Skype

It-gigant fra Indiens Silicon Valley har 50 ansatte i Danmark til kundejagt

Aktier: Røde tal i C20 Cap - 15 ud af 20 aktier dykker

Han tjener 1,2 mio i timen på børsrobotter og ansætter ikke fra Wall Street

Norwegian i pilotkrise: Tilbyder piloter 19.000 kr mere i løn om dagen

Ny finanskrise under opsejling på vækstmarkeder