AVISEN Af ,
Den 27-årige iværksætter Dannie Hansen vil skabe start-up-miljø for andre danskere i München efter succes med eget firma

"Det er ikke sjovt at drive en virksomhed. Det er sjovere at bygge den op, og det er jeg relativt god til."

Sådan lyder det fra den 27-årige iværksætter Dannie Hansen, der fra basen i den sydtyske millionby München på fem år har opbygget en forretning, der blandt andet sælger e-cigaretter under varemærket Xsmoke.

Dertil har han gang i andre aktiviteter og omsætter for i alt 30 mio. kr. med 20 ansatte. Interessen for iværksætter-rollen får ham nu til at skrue ned for den daglige drift og mere hellige sig opgaven med at bygge et egentligt iværksætter- og opstartsmiljø op.

Dannie Hansen erklærer sig klar med plads, finansiering og eventuelle forretningsidéer.

"Jeg vil gerne være en inkubator, fordi jeg hellere vil bygge noget op, som de unge kan få del i end gøre det hele alene. Vi er ved at blive kedelige, og det vil jeg gerne stoppe. Vi skal have start-ups ind, så vi får et frisk pust," forklarer han.

Børsen i Tyskland: Følg med her

Start-up-praktik

Første skridt for interesserede kan være et praktikophold i forbindelse med en uddannelse.

"Der er et stort behov for, at unge fra universiteterne får et praktikophold i udlandet. Og det vil vi gerne hjælpe med til. Vi tilbyder, at de kan lave noget mere relevant i forhold til studiet, og hvis de har arbejdet med en god idé, kan de komme igen efter uddannelsen og fortsætte," siger han.

Et af de steder, hvor Dannie Hansen profilerer sin Startupclub, er Erhvervsakademi Midtvest i Herning efter de første erfaringer i år.

"Det har været en god oplevelse, og vi vil gerne hjælpe med at få praktikanter ned til Dannie igen. Vi gør meget for at kvalitetssikre praktikpladserne, der lever op til studieordning og læringsmål, så de ikke bare ender med at lave kanvassalg i Barcelona. Dannie har været et godt eksempel, hvor de har brugt deres kompetencer," siger Jan Bøgely, uddannelsesleder og praktikkoordinator på erhvervsakademiet.

Vil tiltrække unge

Rammerne hos Xsmoke lever op til de typiske opstartsmiljøer: Et kombineret køkken og møderum med bordfodbold gør det ud for reception, hvor dagen starter med fælles morgenmad i stedet for morgenmøder. Sofaer og sækkestole giver mulighed for en lur i løbet af dagen på de forskellige kontorer.

Dannie Hansen og resten af holdet er først flyttet ind for fem måneder siden. Placeringen er valgt centralt i München trods højere husleje for at være attraktiv for de relativt unge medarbejdere, der vil være tæt på restauranter, byliv og butikker.

"Vi begyndte med start-ups for halvandet år siden, fordi jeg fik problemer med, at de dygtigste medarbejdere sagde op og startede deres eget. Mit tilbud var derfor, at hvis de ønskede at starte eget projekt, skulle de komme til mig først, så stiller jeg med ressourcer," forklarer Dannie Hansen.

På den måde er det lykkedes at holde på folk og medvirke til at starte nye virksomheder op. Forsikringstjekker er et af eksemplerne, som iværksætteren tror på, bliver Danmarks største portal til sammenligning af forsikringstilbud,

Dertil har Dannie Hansen været mentor for et miljøvenligt billetsystem, Greenticket, og en online-isenkræmmer HW-Homeware.

Hellere i Danmark

Dannie Hansen har boet i München, siden han blev færdig på handelsgymnasiet. Herfra har han udviklet e-cigaretten Xsmoke.

Cigaretten kunne dengang ikke godkendes i Danmark, hvilket er årsagen til placeringen i Tyskland.

Siden er lovgivningen lavet om, men nu er virksomheden så veletableret, at en flytning ikke kommer på tale.

"Oprindeligt ville jeg hellere have haft vores virksomhed i Danmark, for jeg ville hellere have ansatte og betale skat i Danmark end her. Vi forsøgte at råbe politikerne op, men det lykkedes ikke," siger Dannie Hansen.

ufha@borsen.dk

LÆS MERE: Om tysk start-up - praktik bit.ly/2eLYUH3

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tysk valg i sidste time før ventet exitpoll: Det skal du holde øje med

Her er ti skarpe fra kansler Merkel

Tjen penge på alderdom - invester efter en af verdens største megatrends

Mægtig Ferrari får V8-lillebror

Gå i shoguns fodspor i Tokyos hemmelige baghave

Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Helt ny Polo sigter efter Audis kunder

Snup en overnatning på hotellet der har huset hemmelige agenter i hobetal

Donald Trump bag truende tweet og bombefly over Nordkoreas kyst