AVISEN Af
Man skal kunne løbe i bakker, før man kan løbe langt. Det er det første bud fra cheftræner Bjarke Kobberø fra Running26.

Han kridter nu banen op for de ti erhvervsfolk, der om fem måneder skal løbe 100 kilometer i det skotske højland på tre dage som deltagere i Børsen R26 Master Performance. De skal igennem et smukt og krævende landskab. Ruten har i alt 3500 højdemeter, hvilket stiller særlige krav til teknik og udholdenhed.

"Vi skal have fundamentet på plads. Udover træningsrytmen arbejder vi først og fremmest med teknikken. Vi skal sikre, at kroppen belastes mindst muligt, når der løbes ? og ikke mindst ned ad bakke," forklarer Bjarke Kobberø og tilføjer:

"Det gælder om at løbe effektivt og bruge så lidt energi som muligt, når der løbes op og ned. Jo bedre vi er rustet teknisk, des bedre undgår vi overbelastning og slitage."

På talrige skovture

De ti deltagere bliver i første fase sendt på kuperede skovture, der styrker kroppen og tvinger løberne ud over grænser, de normalt ikke er i nærheden af, når de løber på asfalt eller mere fremkommelige skovveje. Den første træning i Gribskov bød på mange kilometer på smalle skovstier, hvor underlaget var godt garneret med sten, trærødder, mudder og løse grene. Et par trailsko med særligt gode såler er derfor uundværlige.

Når teknikken er mere på plads, går træningen over i næste fase, hvor det handler om at øge det ugentlige kilometertal for at vænne kroppen til en længerevarende belastning. Sidste fase bliver forberedelserne til at løbe tre dage i træk.

Den fysiske træning er det ene element. Det andet er fællesskabet.

"Hver enkelt deltager har sin egen vej mod målet. Men det er centralt at få sammentømret gruppen, fordi der er brug for, at de støtter og motiverer hinanden undervejs - både i træningerne, men også i selve processen, for vi er på vej mod samme mål," siger cheftræneren.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bitcoin kyssede kurs 6180 dollar - falder nu voldsomt

Uro skaber kæmpe prisfald på det tyrkiske ferieboligmarked

Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Prisfest på markedet for projektlejligheder - stiger med over 20 pct.

Den gamle turbokriger er i live som aldrig før

Europas ukendte vinland imponerer

"De klassiske luksusmarkører er tilbage"

Det holder investeringsøkonomen øje med mandag

Catalansk leder til regering: Værste angreb siden Franco