USA: Den vildeste aktieuge nogensinde slutter i plus
Aktiekurserne steg kraftigt op til lukketid for det amerikanske aktiemarked fredag aften.
Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Markedet lukker Af
Det amerikanske aktiemarked slutter en tumultarisk uge af med pæne plusser. Det er efter, at de store indeks har mistet op mod 10 pct, af værdierne i den forgangne uge.

Fredag var en af de livlige dage, hvor kurserne svingede fra det ene yderpunkt til det andet.

I det nederst niveau var markedet nede at snuse til det laveste niveau i tre måneder, mens der modsat også var udsigter til store gevinster, når det gik den anden vej.

I lighed med de to dage, mandag og torsdag, hvor de amerikanske aktier styrtdykkede, så var der voldsomme bevægelser i de sidste minutter op til børslukning.

Fredag aften var bevægelserne opadgående:

Dow Jones 1,4 pct., S&P 500 1,5 pct. og Dow Jones 1,4 pct.

I Dow Jones indekset var Nike højdespringer med +4,1 pct.,mens United Technologies Corporation dykkede med 1,2 pct. Begge spurtede frem i de sidste to handelstimer.

Ugen har samlet set være ekstrem, og ifølge Cameron Crise, der er makrostrateg i Bloomberg, har den forgangne uge været det kraftigste momentumsving, der nogensinde er set.

"Med så kraftige udsving kan det være nærliggende at konkludere, at en markedsbedring ikke ligger lige for," siger han, og tilføjer:

"Ingen har før set et dyk som dette. Drengene ude ved salgsbordene har heller aldrig set noget lignende. Det bliver spændende at se, hvilken psykologisk effekt, det har på dem.

Ernie Cecilia, chefinvestor fra Bryn Mawr Trust: "Nogle gange tager det tid, at bunde ud. Investorer må regne med lidt mere volatilitet efter at vi har været igennem denne periode med mere ekstrem volatilitet."

Resten af verden er ikke gået ram forbi. Stoxx Europe 600 mistede omkring halvdelen af årets hidtidige gevinster. Det var den værste europæiske aktieuge siden 2016.

I Kina er aktierne dykket til et niveau, der ligger knap to år tilbage, og MSCI World Index havde det kraftigste ugedyk siden 2016.