De Anatolske Tigre stormer frem
Udover ekspansive forretningsmænd byder den anatolske højslette også på det spektakulære område Kappadokien, hvor klipper i flødeskumsformationer har dannet rammen om menneskeboliger i tusindvis af år
Foto: Scanpix
Tyrkiet Af
I 1957 åbnede Mustafa Boydak sit første tømrerværksted uden for den anatolske by Kayseri. Han var analfabet, men alligevel udviklede forretningen sig over årene til møbelproduktion, og siden til et konglomerat inden for otte brancher og 35 selskaber – herunder Tyrkiets mest kendte møbelmærke.

I dag eksporterer Boydak Holding til 110 lande, og der er på verdensplan 2260 forretninger. I dag har Mustafa Boydak sat sin søn i spidsen for milliardvirksomheden. Han har både lært at skrive og læse.

Lignende historier fra den anatolske højslette vidner om Tyrkiets boom inden for industriproduktion. Koranbæltet har været i stand til at konkurrere med Tyrkiets økonomiske og sekulære højborg Istanbul.

Bygget op på 30 år


Konglomerater fra Centralanatolien er i mange tilfælde vokset til en størrelse og et omfang, der er på niveau med de ekstremt rige familier fra Istanbul og Izmir. Forskellen er blot, at mange af de anatolske giganter er bygget op på blot 30 år, mens Istanbuls erhvervselite har rødder tilbage til Det Osmanniske rige, der kollapsede under Første Verdenskrig.

Industrifyrsterne fra byer som Konya og Kayseri har igennem flere årtier været benævnt som anatolske tigre, hvor der sættes lighedstegn mellem dem og de fremstormende sydøstasiatiske økonomier for år tilbage.

De anatolske tigre fremstår som en reaktion på Istanbuls sekulære elite, og er overvejende støtter til Tayyip Erdogans AKP, der har rødder i konservativ islamisme. Mange tolker det som en betydelige polarisering mellem konservative og sekulære kræfter i erhvervslivet, men det afviser Sumru Altug, professor på Koç Universitet i Istanbul.

Fælles interesser

"Tyrkisk kapital er ganske enkelt blevet mere diversificeret igennem årene," siger han til magasinet Globalpost. Han understreger samtidig, at de sekulære og konservative tyrkiske erhvervsfolk trods forskellige udgangspunkter har en lang række fælles interesser – ikke mindst gode rammevilkår for erhvervslivet.

De entreprenante tigre fra Anatolien hører også til blandt tilhængerne af tyrkisk medlemskab af EU, og de har generelt et forholdsvis globalt perspektiv på tingene. De har en ligeså stor appetit på materielle goder som deres landsmænd i Istanbul, men der er langt imellem restauranter og barer i f.eks. Kayseri.

Souschef Nikolaj Harris fra Den Danske Ambassade i Ankara beskriver de anatolske tigre således:

"De er fromme forretningsfolk fra de større byer i Anatolien. De er nok mere konservative end de er religiøse, men de har en følelse af, at de har været holdt uden for det gode selskab under de andre regeringer, der har været indtil AKP kom til magten. De har tidligere ikke ment, at de havde den spilleflade de burde have, men det har de så fået nu med AKP."

Han peger på , at bl.a. den østlige by Gaziantep tæt på Syrien har boomende vækst for tiden, og at der f.eks. ikke er nogen arbejdsløshed i byen, der har over 1 mio. indbyggere, og er Tyrkiets sjettestørste by.