Aktier: William Demant til bunds efter årsregnskabet
11-03-2010
17:42
Samlet set var det danske aktiemarked blot præget af små udsving torsdag, hvor det i stedet var enkeltaktier, der løb med opmærksomheden.
C20-indekset lukkede i et minus på 0,5 pct. i indeks 372,06. Det blev sammen med de øvrige indeks i Europa presset en smule af nye tal for handelsbalancen i USA, der viste, at eksporten i januar faldt for første gang siden april 2009.
Høreapparatkoncernen William Demant Holding blev dagens taber med et fald i aktiekursen på 2,4 pct. til 398 kr. Selskabet præsenterede torsdag årsregnskab for 2009, og det fik nogle af investorerne til at sælge ud.
William Demant venter i 2010 at tage en markedsandel på omkring 1 pct.point, mens selskabet venter, at høreapparatmarkedet vil stige med 2-4 pct. Sydbank ser dog positivt på dagens regnskab.
"I vores optik er William Demant klar til at erobre markedsandele i 2010. Introduktionen af den nye premium produktfamilie, Oticon Agil, styrker selskabets konkurrenceevne yderligere. Vi hæfter os ved, at WDH allerede i 2009 har vundet markedsandele hos de uafhængige forhandlere, hvilket understreger, at selskabet har en fuldt konkurrencedygtig produktportefølje," skriver Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank.
I den modsatte ende af C20-indekset befandt FLSmidth sig med en stigning på 1,3 pct. til kurs 380. Aktien startede ellers lidt forsigtigt, men meldingen om en ordre på drift og service af en cementfabrik på en værdi af 1,1 mia. kr. gav aktien et løft.
Lundbeck lå dog som den mest stigende aktie i C20-indekset med et plus på 2,0 pct. til kurs 98,75, da den franske storbank Société Générale har indledt sin dækning på aktien med en købsanbefaling.
Uden for C20-indekset steg Topsil med 16,1 pct. til kurs 1,80, efter selskabet kom med en meddelelse om, at det har besluttet at øge produktionskapaciteten på grund af fem nye storordrer. Det betyder blandt andet, at selskabet vil bygge en ny fabrik, og derfor vil det udstede nye aktier, som forventes at give et provenu på 75-100 mio. kr.
Samtidig opjusterede Topsil sine forventninger til 2009 og kom med opmuntrende udmeldinger om 2010.
Selskabet venter i 2009 en omsætning på 424 mio. kr. og et EBITDA på 100 mio. kr. I 2010 ser selskabet en vækst på 5-10 pct. i omsætningen til 440-460 mio. kr. og et EBITDA i niveauet 100-110 mio. kr., hvilket giver en fastholdelse af EBITDA-marginen på ca. 23 pct.
Industrikoncernen Schouw & Co. præsenterede også regnskab for 2009 med forventninger om klar fremgang i 2010. Aktien steg med 6,2 pct. til kurs 95.
Nyhedsbureauet Direkt

*****||*****Aktier: William Demant til bunds efter årsregnskabet*****||*****Samlet set var det danske aktiemarked blot præget af små udsving torsdag, hvor det i stedet var enkeltaktier, der løb med opmærksomheden.*****||*****
Annonce: