Der kan være op til 200.000 døde i Haiti

16-01-2010 08:13 Det meste af fredagen har det heddet sig, at dødstallet på Haiti kan nå op over 50.000. Nu siger landets indenrigsminister, Paul Antoine Bien-Aime, at tirsdagens jordskælv kan have kostet op til 200.000 mennesker livet.

"Vi har allerede samlet omkring 50.000 døde og vi anslår, at der er mellem 100.000 og 200.000 døde i alt, selvom vi aldrig kommer til at kende det præcise tal," siger Bien-Aime.

De haitianske myndigheder har tidligere fredag anslået overfor den franske samarbejdsminister, Alain Joyandet, at over 50.000 var omkommet.

"Men der er ingen tvivl om, at det vil blive vanskeligt at få et pålideligt dødstal," tilføjer Joyandet.

Tjenestemænd fra Røde Kors har vurderet, at op mod 50.000 mennesker kan være omkommet under tirsdagens jordskælv, der blev målt til 7,0 på richterskalaen.

/ritzau/Reuters
borsen statistik bnt
*****||*****Der kan være op til 200.000 døde i Haiti*****||*****Det meste af fredagen har det heddet sig, at dødstallet på Haiti kan nå op over 50.000. Nu siger landets indenrigsminister, Paul Antoine Bien-Aime, at tirsdagens jordskælv kan have kostet op til 200.000 mennesker livet.*****||*****
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement