Rockwool gemmer sine ingeniører til bedre tider
Foto : Scanpix

Rockwool gemmer sine ingeniører til bedre tider

31-07-2008 07:59 Isoleringsproducenten Rockwool kan godt mærke, at antallet af byggeprojekter er for kraftigt nedadgående. Derfor har selskabet nu fremrykket en række udviklingsprojekter, der først skulle være begyndt om nogle år, skriver business.dk.

Baggrunden er, at Rockwool ønsker at holde på selskabets ingeniører, så man ikke står og mangler ekspertise, når der igen kommer gang i byggeriet.

"Tiden er lidt mindre lys. Jeg vil ikke kalde det en krise, men vi har analyseret os frem til, at om halvandet til to år, så er det forbi. Så skal vi bruge alle de gode medarbejdere igen, og det er svært at finde nogle med de rette kvalifikationer," siger Rockwools adm. direktør, Eelco van Heel.

Rockwool er derfor begyndt at se nærmere på nogle alternative markeder, som man først havde planlagt at kaste sig over om tre år. Eelco van Heel ønsker ikke at fortælle, hvilke markeder det drejer sig om.

"Vi har før haft fyringsrunder i tider som disse, men denne gang er det anderledes. Vi tror, at det her er et dyk, som tager halvandet til to år, så vi om to år igen har brug for ingeniørerne," siger direktøren.

Baggrunden for Rockwools stålsatte tro på, at krisen bliver kortvarig er et sæt nye EU-regler, der stiller store krav til husenes energiforbrug - både nye og gamle.
borsen statistik bnt
*****||*****Rockwool gemmer sine ingeniører til bedre tider*****||*****Isoleringsproducenten Rockwool kan godt mærke, at antallet af byggeprojekter er for kraftigt nedadgående. Derfor har selskabet nu fremrykket en række udviklingsprojekter, der først skulle være begyndt om nogle år, skriver business.dk.*****||*****
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement