Danske Bank tror på færre arbejdsløse

23-04-2007 10:27 Jobannoncerne fylder fortsat godt i netbilledet – i marts blev der således lagt 31.500 nye jobannocer på internettet. Det er lidt mere end i februar, men lidt færre end før jul. Danske Bank vurderer derfor, at ledigheden fortsat vil falde, men i et noget lavere tempo end tidligere.

Antallet af jobannoncer på nettet har været i kraftig vækst gennem de seneste år i takt med, at opsvinget for alvor tog fat fra 2005.

Over de seneste måneder mener banken dog at kunne notere en opbremsningstendens i den udvikling – det sker i forlængelse af, at væksten herhjemme synes på vej ned i gear. Samtidig er den danske ledighed nu så lav, at det bliver stadigt sværere at få den reduceret yderligere.

Danske Banks analyse viser, at opbremsningstendens gælder for hele landet med undtagelse af Nordjylland. Inden for jobkategorier er det kun job i den offentlige sektor samt inden for industri og håndværk, at der fortsat er tale om vækst i antallet af jobannoncer.

Alligevel mener banken, at antallet af jobannoncer stadig kan karakteriseres som værende ’meget højt’, og der er således med udgangspunkt i Danske Jobindex grund til at forvente en endnu lavere ledighed i fremtiden.
borsen statistik bnt
*****||*****Danske Bank tror på færre arbejdsløse*****||*****Jobannoncerne fylder fortsat godt i netbilledet – i marts blev der således lagt 31.500 nye jobannocer på internettet. Det er lidt mere end i februar, men lidt færre end før jul. Danske Bank vurderer derfor, at ledigheden fortsat vil falde, men i et noget lavere tempo end tidligere.*****||*****
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement