Nyheder fra borsen.dk
Foto: Scanpix
Boligpriser står til fald
24-04-2007 07:38 af Eytan Steinitz
Flertallet af danskerne bor nu i områder, som oplever prisfald på huse – samme tendens gælder i endnu højere grad på lejligheder. I 120 ud af 271 af de gamle kommuner står der prisfald på plakaten.
De dyreste områder og storbyerne står i forreste skudlinje. Og samtidig kommer prisudviklingen mere og mere til at ligne en uregerlig forårsplante, som stikker ud til alle sider.
Sådan lyder buddet fra realkreditkæmpen Nykredit her på dagen, hvor Realkreditrådet kommer med tallene for første kvartal. Oplægget til tallene har været yderst forvirrende. De fleste eksperter venter prisfald. Men så sent som fredag meldte en af de store ejendomsmæglerkæder, EDC, om et plus i ejendomspriserne for kvartalet. Opgørelsen var dog baseret på udbuds- og ikke handelspriser.
"Men uanset tallene i dag, giver det ikke længere nogen mening at tale om ét boligdanmark," siger Nykredits cheføkonom John Madsen
"Pristilpasningen vil blive følt og oplevet meget forskelligt alt efter, hvor i landet man bor. I fjerde kvartal i fjor var pristilpasningen i høj grad et københavnerfænomen, og det var især markedet for ejerlejligheder, der oplevede de kraftigste prisfald," siger han.
Men prisfaldene har bredt sig: Da boligfesten var på sit højeste for nøjagtig et år siden, faldt prisen på fast ejendom i en ud af fire kommuner. I dag ses der et minus i hver anden kommune. Og da prisudviklingen i storbyerne skrives med rødt, bor flertallet af danskerne i kommuner med prisfald.
Og det er ikke pebernødder, der er tale om, når priserne på fast ejendom bevæger sig: Et prisfald eller prisstigning på 1 pct. svarer til 32 mia. kr. i ændret formue. Indtil videre har danskerne kun omsat en mindre del af formuegevinsterne i forbrug.
Læs hele artiklen i dagbladet Børsen

Annonce:
Nyheder fra borsen.dk
19:28
: Ny side