Medier
Foto: Børsen
Børsen lancerer digital lørdags-avis
21-10-2009 08:02 af Ayoe Maria Jurhagen
I denne uge udkommer dagbladet Børsen ikke helt, som avisen plejer.
For første gang i mere end et halvt århundrede udkommer den også om lørdagen, ikke på gaden, i postkassen eller i kiosken – men via abonnenternes e-mail.
Der er tale om en digital lørdagsavis, som ifølge chefredaktør og adm. direktør, Leif Beck Fallesen, skal være med til definere helt nye rammer for, hvad et avisabonnement er:
"Den digitale lørdagsavis bliver en del af det eksisterende trykte abonnement, og gør det mere værdifuldt," siger Leif Beck Fallesen.
I spidsen for satsningen står lørdagsredaktør, Trine Kaare Jensen. Hun afslører, at det er meget mere end et e-paper, der vil dumpe ind i inboxen lørdag morgen.
"Der vil både være levende billeder og lyd til alle artiklerne," forklarer redaktøren, der samtidig løfter sløret for, at der i weekendens ånd kommer til at stå væsentlig mere "pleasure" end "business" på menuen, end der gør på hverdage.
Udfordringen
Spørgsmålet er så, om hun kan lokke Børsen-læserne væk fra morgenbordet eller sofaen og hen foran computerskærmen.
"Udfordringen bliver selvfølgelig at vænne folk til en helt ny type avis om lørdagen, men vi ved, at vores læsere er ekstremt medieforbrugende. Mange af dem går ofte ind og tjekker e-mail og surfer i weekenden, og dem vil vi gerne tilbyde et helt unikt Børsen-produkt," siger Trine Kaare Jensen.
Lørdagsavisen er gratis for dem, der i forvejen har abonnement på Børsen, og vil blive sendt ud som et link via e-mailen.
Opgør med mikrobetaling og gratisprincip
Derudover kan man finde frem til lørdagsavisen på Børsens hjemmeside – men vel at mærke kun, hvis man er abonnent. Det er ikke muligt at købe adgang til et enkelt eksemplar, og dermed bryder Børsen med et princip, som ellers vinder frem blandt kolleger og konkurrenter i mediebranchen.
"Det er både et opgør med mikrobetaling og et opgør med gratis-princippet. Jeg tror ikke på forretningsmodellen i nogen af delene," lyder det fra Leif Beck Fallesen.
Men ud over at være et opgør er det også en gammel drøm, der går i opfyldelse, indrømmer chefredaktøren. En drøm, der hidtil ikke har været videre økonomisk attraktiv at realisere på print, men som de nye, digitale teknologier har åbnet døren for.
Ingen kannibalisering
"Og så kan vi lave den her lørdagsavis uden at kannibalisere på hverken vores printudgaver eller nettet," lyder det fra direktøren, som kalder den nye lørdags-satsning "en investering for fortsat vækst for Børsen".
Hvis lørdagsavisen bliver en succes, vil du så brede konceptet til andre ugedage?
"Det vil jeg da ikke afvise. Men kun hvis læserne vil have det".
Kunne man forestille sig, at Børsen en skønne dag kun udkommer digitalt?
"Hvis ikke den trykte avis kan overleve, så er svaret ja. Selvfølgelig er det det. Men Børsen går altså stadig frem i oplag, så der er ikke noget tegn på, at det er den vej, det går," lyder det fra Leif Beck Fallesen.
Papiravisens fremtid
Medieforskere og branchefolk har i årevis diskuteret, om print-aviser overhovedet har en fremtid, og mens krisen sætter blodige aftryk i annonceindtægterne og dagbladenes oplag generelt går den forkerte vej, bliver tonen mere og mere skinger.
Leif Beck Fallesen føler imidlertid ikke, at truslerne hænger tungest over Børsen.
"Jeg tør ikke spå om oplagsudviklingen på langt sigt, men jeg er overbevist om, at specialiserede medier har en fremtid på tryk mange år fremover, hvis de bare tilpasser sig. En af de tilpasninger lancerer vi nu," siger han.

Opret nyt indlæg
Annonce:
Seneste 7 dages medienyheder
07:53
: Ny side