IT
Foto: Colourbox

Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank

27-09-2008 11:25 af Casper Fruergaard Schrøder
Anklager om manipulation i oplysninger om Saxo Bank på nettet rettes direkte mod virksomhedens kommunikationsdirektør, der afviser beskyldningerne blankt.

På bloggen Borgerlig bums beskylder skribenten 'Casper' den ansvarlige for kommunikationen i Saxo Bank, Fleming Voetman, for selv at have fjernet negative oplysninger om banken i det brugerskrevne internet-leksikon Wikipedia.

Direkte adspugt om sagen, er kommunikationsdirektørens budskab ganske klart:

"Jeg kan med 100 pct sikkerhed sige, at jeg ikke selv har været inde og rette på Wikipedia," siger Fleming Voetman til borsen.dk.

Borgerlig bums mener, at Fleming Voetmans computer har været i brug til anonymt at fjerne oplysninger om blandt andet bortvisningen af en schweizisk direktør og fyringer i virksomheden og tilføjet positiv omtale af bankens produkter.

Anklagen bygger på en - relativt enkel - elektronisk sporing af hvilke computere, der har været i brug til at foretage rettelser i Wikipedia.

Det er god skik og brug at virksomheder identificerer sig selv, hvis de foretager ændringer i opslag om sig selv eller konkurrenter på Wikipedia, der hver dag bruges af millioner af mennesker verden over.

Negativ omtale forsvandt

Tidligere på ugen afslørede Borgerlig bums, at flere computere hos Saxo Bank har renset ud i opslaget gentagne gange over de seneste to år.

Ved redigeringen har medarbejdernes computere efterladt sig elektroniske spor - den såkaldte IP-adresse - i det offentlige register over ændringer i Wikipedia og på den måde kan rettelserne spores tilbage til virksomheden selv.

Fleming Voetman erkendte efterfølgende, at en medarbejder i kommunikationsafdelingen med hans godkendelse har rettet i opslaget. Han afviser dog, at der er tale om systematisk propaganda, og påpeger i stedet at der er tale om korigering af faktuelle fejl.

De groveste tilfælde af redigering er foretaget af menige medarbejdere uden godkendelse, understreger kommunikationsdirektøren, som ikke ønsker at tage fat i de enkelte med henvisning til deres ytringsfrihed.

Direktørens IP-adresse

Anklagen direkte mod kommunikationsdirektøren kommer efter, at han selv har skrevet en kommentar på bloggen Borgerlig bums som svar på de første anklager.

Dermed har han efterladt sin computers IP-adresse. Netop denne IP-adresse har været aktiv i den grove del af redigeringen i opslaget om Saxo Bank.

Det er dog ikke noget skudsikkert argument for, at Fleming Voetman selv har manipuleret med oplysninger.

Umiddelbart kan han ikke forklare affæren over for borsen.dk, men henviser til, at man i banken bruger mange forskellige arbejdspladser og at andre medarbejdere dermed også kan have brugt denne computer.

Borsen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Borgerlig bums.
borsen statistik bnt
  Annoncer
 

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:
Seneste ITnyheder

Forbrugervagthund politianmelder tv-udbyder Læs mere

Seneste IT tv på borsentv.dk

Seneste debatindlæg

09.02.2010