IT

Det digitale Danmark er helt skævvredet

26-02-2008 09:16 af Niels Barfod
Relateret indhold

Eksterne links

Grafik

Vis grafik
Kilde: Dagbladet Børsen
Det danske internet-landskab er pilskævt. Brug af internettet er et byfænomen, som er udbredt blandt højtuddannede og højtlønnede, som bor i store byer med store universiteter. Folk, der bor på landet bruger nettet langt mindre.

Det viser den første kortlægning af danskernes internet-tilgang, som Børsen Digital har foretaget sammen med Center for Geoinformatik, Geomatic, i København.

Tallene bygger på Gallups Index Danmark første halvår 2007, hvor respondenternes svar er fordelt på deres respektive hjemkommuner.

"Land og by-modsætningen fortsætter ind i vidensamfundet. Den geografiske polarisering gør, at enten har man tro eller også bruger man internettet. Den der fidus med, at nettet ikke har nogen geografisk dimension er ligegyldig," siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning.

"Vi kan vende det om og sige, at dem som bruger nettet, de har lyst til at bo i byer, hvor de tjener penge og har uddannelse. De synes der er kedeligt ude på landet. Alt det nye og spændende sker i byerne. Her bor de kreative. I landdistrikterne er det kun de døde, der er tilbage," lyder udlægningen af det digitale Danmarkskort af fremtidsforskeren.

Digital opdeling i to klasser

Han taler om den digitale opdeling af danskerne i to klasser bestående af dem, som er på nettet og dem, som ikke er.

"Vi er ved at finde ud af, at Danmark består af to byer – hovedstaden og den østjyske millionby, som begynder ved Randers og slutter ved Kolding. Resten er bare opland, hvor vi tager ud, når vi skal i sommerhus," siger Johan Peter Paludan.

Han er ikke overrasket over, at netop universitetsbyerne rummer de tunge brugere af nettet.

"Alle de unge bruger nettet, og de er flyttet til byerne. Derfor er Århus stærkt med. Det er jo en ung by," tilføjer han.

De unge ændrer billedet totalt

Også direktør i IT-analysevirksomheden IDC Per Andersen siger, at det er demografien, der er helt afgørende.

"Er man ansat i IBM har man mere brug for internettet, end hvis man er landmand i Ribe," siger Per Andersen.

Han mener, at de unge kommer til at ændre billedet totalt, fordi de er på nettet hele tiden.

"Analysen viser først og fremmest forskellen i behov for internet. Internettets udbredelse er over hele verden tæt knyttet til den veluddannende, urbane middelklasse, der sidder på kontorstole med hjul foran en pc, mens vi arbejder – også hjemme," siger professor dr. phil Niels Ole Finnemann, der er leder af Center for Internetforskning på Institut for Informations og Medievidenskab på Aarhus Universitet.

"Har man fysisk arbejde, har man ikke nær samme behov for nettet, man sidder heller ikke foran pc’en hele dagen, og det er ikke den, man drømmer om at komme hjem til. Pc og internet indgår ikke på samme væsentlige plads i livsstil og livsform uden for den veluddannende, urbane middelklasse," tilføjer Niels Ole Finnemann.
borsen statistik bnt
  Annoncer
 
Annonce:

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Seneste ITnyheder

Seneste debatindlæg

15.03.2010