Julekalender: Nedskrivninger er toppet hos Sydbank

Det helt store samtaleemne i banksektoren i 2009 har været de ekstremt høje niveauer af nedskrivninger, der er opstået som følge af den globale økonomiske krise.

Hos Sydbank har nedskrivningerne bidraget negativt med 849 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2009, og konsensusestimatet for hele året er ifølge SME Direkt 1156 mio. kr.

Og måske stopper trængslerne ikke der. Det store nedskrivningsbehov kan nemlig meget vel fortsætte ind i 2010 også.

"Jeg tror ikke, at der har været en eneste krisecyklus, hvor tab på udlån falder ned på et normaliseret niveau efter bare et år, så der vil stadig være store nedskrivninger i 2010. Jeg tror ikke, det bliver markant bedre i hvert fald," siger Simon Christensen, der er analytiker hos SEB Enskilda, til nyhedsbureauet Direkt.

Alligevel er der dog efter regnskabet for tredje kvartal en smule mere optimisme at spore i det samlede analytikerkorps, som nu generelt ser lidt lysere på nedskrivningssituationen i Sydbank for 2010.

Prognosen for de samlede tab på den front næste år lyder ifølge SME Direkt efter tredje kvartal på 948 mio. kr., hvilket faktisk er hele 22 pct. lavere end de 1210 mio. kr., der var ventet forud for kvartalsregnskabet.

Hos Sydbank selv er man da også forholdsvis fortrøstningsfulde med hensyn til det kommende år. Banken vurderer nemlig, at toppen af nedskrivningsbehovet er blevet eller bliver nået i indeværende år, og at der derfor er udsigt til lidt lavere tab på den post i 2010. Blandt andet fordi skattelettelser, reallønsstigninger og gennemførte rentefald vil give privatkunder en bedre økonomi i det nye år.

"Der er ingen tvivl om, at det niveau, nedskrivningerne i sektoren har nået i år, er højere end det, vi havde regnet med i starten af 2008, fordi vi fik krisen. Vi har heldigvis indtjeningskraften til at bære store nedskrivninger. Og jeg tror faktisk, at nedskrivningsbehovet topper i indeværende år, og derfor venter vi i hvert fald et mindre fald i nedskrivningerne til næste år, naturligvis afhængigt af, at der også kommer en bedring i den danske økonomi generelt," siger Carsten Andersen, der er administrerende direktør for Sydbank i et interview med nyhedsbureauet Direkt.

Den holdning er Christian Hede, der er Sydbank-analytiker hos Jyske Bank, mere på linje med. Han er med egne ord 'ikke så pessimistisk', fordi den helt store drivkraft for en negativ udvikling på nedskrivninger i 2010 er tab på privatpersoner, og ifølge ham er der ikke noget, der tyder på, at Sydbank vil påføres store tab på den front.

"Min vurdering er, at nedskrivningerne bliver en smule lavere end i år i 2010. Jeg har 115 basispunkter i år, og jeg har 100 næste år. De bliver lidt aftagende, men stadig på et højt niveau, og så meget kraftigt aftagende i 2011. Det, der skal kunne trække nedskrivningerne i den forkerte retning, er tab på privatpersoner, og det er der ikke rigtigt noget, der tyder på kommer til at ske. Spørgsmålet er, hvor mange, der bliver arbejdsløse og så ikke har råd til at sidde i deres hus mere. Det er klart, at arbejdsløsheden er stigende, men den er stadig på et relativt lavt niveau," siger han til nyhedsbureauet Direkt.

Han påpeger, at en meget stor del af Sydbanks problemportefølje på privatsiden er fokuseret omkring Sønderborg og Als på grund af Danfoss. Og der ligger huspriserne ikke på samme niveau som andre steder. Derfor er det begrænset, hvad privatsiden kommer til at give af tab.

Et andet fokuspunkt i banksektoren for 2010 kan blive modtagelsen af de eventuelle rentestigninger, som mange forventer i anden halvdel af året grundet en bedring af økonomien generelt. Højere renter kan nemlig give en positiv effekt på indtjeningssiden.

"Det bliver vigtigt at se, hvor følsomme bankerne er overfor rentestigninger, som vi jo formentlig får i andet halvår. Der vil man få en positiv effekt på nettorenteindtægterne, fordi indlånsmarginalerne lige nu er smadret helt i bund," siger Simon Christensen fra SEB Enskilda.

Den fordel ser Christian Hede også fra sin stol i Jyske Bank. I hans optik er eventuelle rentestigninger faktisk et af de altafgørende fokuspunkter for Sydbank. Det er noget af det, der for alvor kan give Danmarks aktuelt fjerdestørste bank vind i sejlene.

"Den helt store positive trigger er stigende renter, som vi jo får på et tidspunkt. Når ECB og Nationalbanken først sætter renterne op, så begynder der at ske ting og sager med bankerne, fordi de meget lave indlånsmarginaler vil eksplodere op, og det vil også give Sydbank medvind. Det er naturligvis lidt svært at spå om, hvornår på året rentestigningerne kommer, men vi forventer med de nuværende udsigter, at der kommer nogle rentestigninger i andet halvår," siger Christian Hede.

I Aabenraa er Carsten Andersen lidt mere forsigtig, når det kommer til vurderingen af eventuelle rentestigninger. Han ser store muligheder, når det givne løft fra Nationalbanken byder sig, men om det bliver næste år, er han ikke sikker på. Samtidig ser han også en mulig modsatrettet udvikling af stigninger i renten.

"En rentestigning på et tidspunkt vil indebære en mulighed for at udvide hele industriens rentemarginal, så det er positivt. Omvendt kan det også få en effekt på nedskrivningerne, for rentefaldet er jo en god ting for dem, der er kort finansieret, og hvis man så får en rentestigning, så vil de jo sidde hårdere i det. Jeg tror dog ikke, at vi får nogle markante rentestigninger i 2010, for det er økonomien for langt nede i gear til. Vi skal langt ind i året, før vi ser nogenlunde bevægelser i den korte rente," siger Carsten Andersen.

Den 30. september 2010 udløber Bankpakke I, hvilket vil sige, at bidragene til det Private Beredskab (de banker, der er medlem af pakken) stopper. Og da Sydbank blandt andet grundet en kapitaludvidelse via aktiesalg med et bruttoprovenu på 877,5 mio. kr., som banken gennemførte i september 2009, valgte at sige nej tak til Bankpakke II, kan det skabe noget luft i likviditeten, når betalingerne stopper i efteråret 2010.

"Bankpakke I løber ud til næste år, og det vil få en positiv effekt. Jeg tror, at det vil påvirke likviditetsstrømmene og gøre det nemmere for de større pengeinstitutter at konkurrere om indlån. For Sydbank isoleret set er det en god ting, fordi en relativ stor del af markedet har taget Bankpakke II, deriblandt den største spiller på markedet (Danske Bank, red.). Bidraget til Bankpakken bliver i indeværende år i nærheden 500 mio. kr. for os, så vi glæder os meget til, at den der dummebøde udløber," siger Carsten Andersen.

Også Christian Hede vurderer, at der for Sydbanks vedkommende er potentiale i den første bankpakkes udløb. Udover en fordel konkurrencemæssigt på indlån ser han også mulighed for, at Sydbank kan være med til at konsolidere markedet yderligere.

"Udløbet af Bankpakke I er meget interessant, fordi alle skal til at overveje, om det er en god idé at stå alene på det store, farlige bankmarked. Og der vil ganske givet være nogen, der finder ud af, at de ikke skal. Og der ved vi jo, at Sydbank er meget interesseret i at samarbejde, hvis der er noget interessant at samarbejde om. Så der vil også være mulighed for at få brugt nogle af de penge, man har hentet i løbet af 2010 - med en deadline i september," siger han.

I forbindelse med Sydbanks regnskab for tredje kvartal begyndte de omkostningsbesparelser, der er iværksat som følge af den økonomiske krise at skinne igennem. Personaleudgifterne i årets tre første kvartaler har udviklet sig fladt og endte på 1099 mio. kr. mod 1087 mio. kr. året før, mens de øvrige administrationsudgifter er faldet fra 794 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2008 til 698 mio. kr. i samme periode i indeværende år. Og netop den udvikling skal Sydbank ifølge Simon Christensen fra SEB Enskilda også holde fokus på i 2010.

"Det bliver spændende at se, hvor dygtig man er til at udnytte de omkostningsbesparelser, som er blevet gennemført - hvor dygtig man er til at kontrollere medarbejderstaben og andre administrationsomkostninger. I tredje kvartal begyndte vi at se, at de danske banker er begyndt at vise en fornuftig lav vækst i driftsomkostningerne, og det skulle gerne fortsætte næste år," siger han.

Den opfordring har Sydbank umiddelbart allerede taget til efterretning. Banken forsikrer om, at omkostningsbesparelser er et fortsættende fokusområde - også i 2010.

"Vi kører i indeværende år med flade omkostninger, og det bliver det samme i 2010, så der er bestemt stadig fokus på omkostningerne," siger Carsten Andersen.

I de første tre kvartaler af 2009 har Sydbank præsteret en basisindtjening (almindelig drift) eksklusiv handelsindtjening på 2450 mio. kr. mod 2236 mio. kr. i samme periode 2008. Banken har altså formået at skabe vækst i den almindelige bankforretning på trods af svære vilkår som følge af den økonomiske krise.

Resultatet før skat for årets første ni måneder endte på 752 mio. kr. mod 960 mio. kr. i samme periode et år tidligere, mens nettoresultatet beløb sig til 564 mio. kr. mod 744 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2008. For hele 2009 lyder konsensusestimatet fra analytikerne ifølge SME Direkt på en basisindtjening eksklusiv handelsindtjening på 3270 mio. kr., et resultat før skat på 966 mio. kr. og et nettoresultat på 734 mio. kr.

For 2010 spår analytikerne en basisindtjening eksklusiv handelsindtjening på 3435 mio. kr. og resultat før skat på 1045 mio. kr. Nettoresultatet ses lande på 783 mio. kr.

Sydbank-aktien er i 2009 steget med 91,8 pct. og ligger for øjeblikket i kurs 123,25. Ifølge SME Direkt har fire analytikere en 'køb'-anbefaling på aktien, en har 'sælg' og en har 'hold'. Simon Christensen fra SEB Enskilda har 'sælg' med et kursmål på 115 kr. pr. aktie, mens Christian Hede har 'køb' og et kursmål på 192 kr. pr. aktie.

Nyhedsbureauet Direkt