Investor
 

Aktier: FLS blev ugens vinder

20-11-2009 17:03 af Gerd Buchhave
Blandt C20-medlemmerne har ingen kunnet konkurrere med FLSmidth om aktionærernes gunst i denne uge. Aktien er steget over 10 pct., og lukkede i dag 4,2 pct. oppe. For hele C20 betød fredagen en mindre tilbagegang på 0,4 pct.

FLS aflagde tidligere på ugen et pænt kvartalsregnskab, som dog umiddelbart skuffede på ordreindtaget, hvilket i første omgang sendte aktien 2 pct. ned, Man da analytikerne fik nærlæst regnskabet, stod et positivt indtryk tilbage, og aktien har siden trukket flere løftede kursmål og enkelte nye købsanbefalinger fra børshusene.

Senest fra Goldman Sachs, der i dag har hævet sin anbefaling til 'køb' med et kursmål på 415 kr.

Generelt fulgte C20 den øvrige udvikling i Europa, som var præget af små minusser.

Tæsk til Parken

Dagens største kurssmæk tilfaldt – ikke uventet – Parken Sport & Entertainment, efter at selskabet i går efter børslukketid sneg et miserabelt regnskab ud med markante nedskrivninger, nedjusteringer og aktieemission indbygget.

Fitness.dk-købet har kostet Parken dyrt, og da salget af ferielejligheder i Lalandia heller ikke er noget guldrandet forretning, rækker indtjeningen hverken til overskud i 2009 eller næste år.

Parkens underskud i efter årets første tre kvartaler hedder 254 mio. kr. før skat. Samtidig er Parken plaget af en gæld på over 2 mia. kr., og derfor skal der nu hente penge i en aktieemission på børsen, som vil udvande værdien af de eksisterende aktier.

Der var med andre ord god grund til skuffelse blandt investorerne i dag, og Parken-aktien endte da også ugen med et minus på 14,5 pct.
borsen statistik bnt

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:

Sponsoreret af

 

Seneste debatindlæg

09.02.2010


  Annoncer