Investor
Foto: Forstædernes Bank

Nykredit og Forstædernes Bank skuffer stort

16-01-2009 11:16 af Christian Venderby
Nykredit-koncernen løftede fredag sløret for en del af tallene i årsregnskabet, og de viser et langt større tab i Forstædernes Bank end hidtil antaget. Samtidig når Nykredit-koncernen langt fra det basisresultat, man havde ventet.

Den seneste udmelding fra koncernchef Peter Engberg Jensen kom i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal i november, hvor forventningen til basisindtjeningen lød på 3,3-3,5 mia. kr.

Nu ser det ud til, at basisindtjeningen efter nedskrivninger kun bliver på 2 mia. kr., lyder det i fondsbørsmeddelelsen.

På bundlinjen ser det heller ikke alt for godt ud. Nykredit-koncernen ventes nu at gå ud af 2008 med et underskud på 900 mio. kr. før skat.

Heraf stammer en stor del af underskuddet fra Forstædernes Bank, der ser ud til at lukke 2008-bøgerne med et underskud på 1,6 mia. kr.

Bank-kollaps koster dyrt

Nykredit havde sat 1,5 mia. kr. til side til tab i Forstædernes Bank.

"Samlet set har Nykredit en sund basisforretning med lav risiko, hvis resultater dog overskygges af den ekstraordinære udvikling på de finansielle markeder med bankkrak og negativ indtjening på obligations- og aktiemarkederne," siger Peter Engberg Jensen i meddelelsen.

Han gør i meddelelsen opmærksom på, at væksten i de kunderelaterede forretninger viste en fremgang på 11 pct.

Men en række udgifter har kostet store nedskrivninger. Blandt andet har Nykredit lagt 200 mio. kr. for at få del i regeringens bankgaranti. Hertil kommer et tab på 300 mio. kr.. i forbindelse med et udlån til den kollapsede EBH Bank.

(Opdateres)
borsen statistik bnt

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:

Sponsoreret af

 
Seneste investornyheder

Seneste debatindlæg

09.02.2010


  Annoncer