Finans

Executive: Europæisk finanstilsyn i støbeskeen

20-11-2009 21:11 af Susanne Tholstrup
Et fælles europæisk finanstilsyn for børsnoterede virksomheder, banker og finansselskaber kan meget vel blive konsekvensen af nedsmeltningen af den globale økonomi.

Det vurderer professor dr. jur. med speciale i børsret Jesper Lau Hansen ved Københavns Universitet.

Han er medarrangør af en international konference i London den 11. december, hvor verdens fremmeste juridiske professorer stimler sammen for at diskutere »nye paradigmer for finansielle reguleringer i EU og USA«, som må blive konsekvensen af den verdensomspændende finanskrise.

England i dillemma

EU-kommissionen har allerede barslet med en rapport om et mere integreret tilsyn i Europa, som har udmøntet sig i et kontroversielt forslag, idet England er arg modstander af en mere føderal udvikling i EU.

"En ny europæisk institution, der vil udvikle sig til et europæisk finanstilsyn, som skal koordinere kapitalmarkederne for børsnoterede virksomheder, banker, forsikrings- og pensionsselskaber, er ikke længere tankespind. Nu ligger der et konkret forslag i EU, som Kommissionen har sat sin prestige bag," siger Jesper Lau Hansen.

Forslag til ny praksis

Han vurderer, at en sådan institution i første omgang næppe kan give ordrer til det danske tilsyn, men det kan stille forslag til ny praksis og nye standarder, som vil være svære at sidde overhørig.

"Man vil nok smække hælene sammen og gøre, hvad der forventes. Mit bud er, at hvis det lykkes at skabe en sådan institution, vil udviklingen kun gå en vej, og det er mod et føderalt tilsyn, for magten går den vej på sigt," ræsonnerer professoren og føjer til:

"Erfaringen viser, at når noget bliver oprettet på føderalt niveau, så koncentreres magten der, og englænderne frygter, at det her kun er begyndelsen".

Log ind og læs hele artiklen i Børsen Executive
borsen statistik bnt

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:

Sponsoreret af

 
  Annoncer