God presseskik 


Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medieansvarslovens § 34, stk. 1). Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangspunkt i “Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden “god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye situationer, der opstår.

De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013. “Vejledende regler for god presseskik” (Som vedtaget på Dansk Journalist
forbunds delegeretmøde 23.-24. april 2013 samt på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013)


Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse. Medierne bør stille synlig og klar vejledning om, hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til rådighed.

Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.

En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed og overbevisning. Reglerne omfatter det redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne. Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes uredigeret debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg. Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.

Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende.


Reglernes indhold


A. Korrekte meddelelser 
1) Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

2) Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

3) Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og
fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

4) Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

5) Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

6) Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.

7) Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.



B. Adfærd i strid med god presseskik 
1) Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

2) Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

3) Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der vises hensynsfuldhed og takt.

4) Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte
kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

5) Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.

6) Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.

7) Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse
klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.

8) Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.


C. Retsreportage 
1) De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.

2) Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.

3) Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

4) En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse
eller domfældelse.

5) Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, tros bekendelse, seksuel orientering eller organisations forhold bør alene nævnes, når det er
relevant for sagen.

6) Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.

7) Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

8) Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende
omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

9) En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.




Regler for køb og salg af værdipapirer for medarbejdere ansat under Dagbladet Børsen A/S


1) Medarbejdere med adgang til de redaktionelle systemer, herunder freelancere og andet midlertidigt personale, er omfattet af nedenstående værdipapirpolitik.


2) Al besiddelse af værdipapirer skal skriftligt indberettes til den Børsens ansvarshavende chefredaktør eller den person, der er udpeget af denne. Denne forpligtelse omfatter også værdipapirer, hvor medarbejderen har indflydelse på investeringsbeslutningerne, herunder børn, ægtefæller og andre personer og virksomheder.


3) Køb og salg skal indberettes senest en uge efter, de er foretaget. Informationen til ansvarlig udgiver eller udpeget person skal indeholde transaktionsdato, hvilket selskab, antal aktier eller andet instrument.


4) Med værdipapirer menes aktier, optioner, konvertibler, terminer og andre værdipapirinstrumenter. Regelmæssig fondsopsparing er ikke omfattet af indberetningspligten.


5) Kurspåvirkende information må ikke udnyttes, før den er alment kendt.


6) Medarbejdere må ikke producere redaktionelt stof om selskaber, hvori de selv eller nærtstående har ejerinteresser, uden skriftlig tilladelse fra Børsens ansvarshavende chefredaktør. Tilladelsen kan ikke gives hvis medarbejderen har handlet i det pågældende værdipapir op til fire uger før og er altid på betingelse af, at der ikke handles i værdipapiret op til 12 uger efter publiceringen.


7) Når en medarbejder producerer handelsanbefalinger omhandlende konkrete værdipapirer, hvor medarbejderen eller nærtstående har ejerinteresser, skal det fremgå af indholdet. Ved tvivlspørgsmål desangående, skal medarbejderen rådføre sig med Børsens ansvarshavende chefredaktør.


8) Ledende medarbejdere må ikke uddelegere opgaver, der kan påvirke egne besiddelser af værdipapirer uden at konsultere Børsens ansvarshavende chefredaktør.


9) Investering i værdipapirer må kun ske med den hensigt, at besiddelsen af værdipapirer skal vare længere end en måned. Hvis der foreligger specielle årsager til en kortere tidsperiode, skal medarbejderen rådføre sig med den Børsens ansvarshavende chefredaktør. Tidsbegrænsningen gælder ikke ved realisering af tab.


10) Medarbejdere må ikke påtage sig opgaver eller have rådgivende funktion i børsnoteret selskab eller i selskab på vej mod notering.


11) Der oprettes en informationsbank hvor alle medarbejderes værdipapirer håndteres fortroligt og efter persondatalovens regler. Kun Børsens ansvarshavende chefredaktør og udpeget person har adgang til informationen.


12) Overtrædelse af reglerne kan i yderste konsekvens medføre bortvisning.



Regler for rejser betalt af eksterne 


Børsens redaktionelle rejseregler er udarbejdet af hensyn til avisens troværdighed og for at sikre, at læserne kan stole på vores uafhængighed.

En medarbejder kan, i samarbejde med sin redaktør, vælge en af tre fremgangsmåder, når han eller hun skal håndtere rejser betalt af andre end Børsen:

1) Vi tager ikke med på turen.

2) Vi betaler selv for transport og hotel.

3) Vi skriver under artiklen, hvem vi er inviteret af.Reglen for punkt 3 er, at man i bunden af artiklen f.eks. skriver:

Børsen var inviteret til Abu Dhabi af Emirates
Børsen var inviteret af IT-Brancheforeningen
Børsen var inviteret af Carlsberg