Privatisering af banksektoren undervejs

Forholdene på de finansielle markeder herhjemme er småt ved at vende tilbage normalsituationen. I sidste måned annoncerede Danske Bank, at banken vil tilbagebetale det statslån, som banken fik gennem bankpakke II, den såkaldte hybride kernekapital, på 20 mia. kr. i løbet af foråret. Banken vil rejse ny kapital gennem en aktieemission og tilbagebetale staten. Det er en tiltrængt privatisering af banksektoren, som blev delvist nationaliseret i kølvandet på finanskrisen.

Samfundet er i længden bedre tjent med en banksektor på private hænder, hvor såvel gevinster og tab i sektoren er privatiseret. Ellers ender det med, at gevinsterne tilfalder private, mens tab bliver dækket af kollektivet af skatteborgere. Et sådant regime er den stensikre vej "moralsk hasard" og alt for stor risikovillighed, specielt i pressede situationer.

Bankerne skal naturligvis være polstret til at kunne imødestå tab og hensættelser, når konjunkturerne vender. Så det er et fornuftigt skridt, Danske Bank selv tager, og andre banker burde følge det gode eksempel. Regeringen kunne passende tilskynde andre til at følge trop.

Men selvom Danske Bank nu tilbagebetaler statskapitalen, så ligger banken fortsat inde med et usynligt aktiv, der forpligter alle skatteborgerne. Dette aktiv er muligheden for påny at få tilført statskapital, hvis banken kommer i nye vanskeligheder. Det er hverken et konkret løfte fra regeringen, ej heller en gyldig aftale, så derfor er det "off balance". Det er en implicit garanti om statshjælp, hvis Danske Bank kommer i vanskeligheder, fordi banken er ”too big to fail”.

Dette er politikernes problem. Storbanker og finansielle institutioner, der er ”too big to fail”, har under finanskrisen fået stadfæstet, at regeringerne under en krise altid vil træde til med en hjælpende hånd og statskapital. Mindre banker nyder ikke samme opbakning. Dette er en (urimelig) konkurrencefordel for storbanker og en kilde til "moralsk hasard".

En fuld privatisering af banksektoren kræver, at ikke kun den synlige men også den usynlige del af storbankernes statskapital bliver privatiseret. Den bedste måde at gøre det på er at kræve, at storbanker henter ”kontingent” kapital på markedet, altså kapital som bankerne hurtig kan rejse i tilfælde at store tab eller hensættelser, som bringer egenkapitalen under en kritisk grænse.

Initiativet til denne fulde privatisering vil ikke komme fra storbankerne. De er tilfredse med tingenes tilstand, da den kontingente statskapital i dag er ”gratis”. Bolden ligger hos politikerne, som bør tage initiativ til den fuld privatisering af den finansielle sektor.