Henriette Kinnunen Blogindlæg
EU ønsker politiske kønskvoter
Et udvalg under EU-Parlamentet – Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling – har for nylig fremsat forslag om positiv særbehandling af kvinder i politiske beslutningsorganer og offentlige embeder. Selvom ordet ”kønskvoter” ikke lanceres, er der ingen tvivl om, at det reelt er dét, som EU´s kvinde- og ligestillingsudvalg stiler mod.
Hvis forslaget glider igennem både hos EU-Parlamentet og EU-Kommissionen er det altså ikke længere nok at have fået flest stemmer ved et valg eller have de bedste kompetencer til at varetage eksempelvis et dommerembede. Man skal også have det ”rigtige” køn.
Hvordan regeringen stiller sig til Kvindeudvalgets forslag er endnu uvist, og vi må nok vente til EU-Parlamentets endelige afstemning i marts, før vi får en udmelding. Men mon ikke et sådan forslag trods alt vurderes til at være for vidtgående i en dansk kontekst, hvor der – uden kvotehjælp – sidder kvinder på knap 40 pct. af alle folketingsstolene og ministertaburetterne?
På den anden side var der mange der rystede på hovedet, da Norge i 2003 lancerede kønskvoter i de norske bestyrelser. Et initiativ som siden har spredt sig som ringe i vandet til andre lande og som har udviklet sig til en særlig norsk eksportvare. Så trods nuværende skepsis over Kvindeudvalgets forslag om positiv særbehandling af kvinder i politiske beslutningsorganer og offentlige embeder, kan det på sigt vise sig at være første spadestik til en ligeså rodfæstende forgrening af kønskvoter i offentlige stillinger, som de norske kønskvoter har vist sig at være for det private erhvervsliv i en række lande.
Derfor er det vigtigt at pointere, at hensynet til demokratiets fundament – det vil sige flertallets stemme – til hver en tid må veje tungere end hensynet til lighed blandt kønnene. Ingen demokratisk afgivet stemme, bør blive offer for en lovreguleret ”kvotering”, da det snarere vil skabe en kunstig sammensætning af beslutningstagere end afspejle et flertal af borgernes ønsker.