Vibeke Hartkorn Blogindlæg

Hvad skal vi med ledernetværk for kvinder?

Hvad skal vi med kvinder? Synger Preben Kaas charmerende, ironisk og let frustreret i en revysang fra 60-erne. Hvad skal vi dog med kvindenetværk? –lyder klagesangen i øjeblikket hvor der er udbrudt duel mellem de erhvervsfolk som hylder kvindenetværk og de som håner kvinders behov for at finde sammen i professionelle netværk. Resultatet er at et hav af kvinder undlader at fortælle at de skal til møde i kvindenetværket. Det gør de fordi de ellers udsætter sig selv for latterliggørelse og hovedrysten fra både mandlige og kvindelige kolleger. Jeg er selv en af de erhvervskvinder som indtil sidste år fuldstændig overbevist har taget afstand fra kvindenetværk, ud fra den påstand at vi kvinder skal netværke der hvor magten nu engang er - og det er altså med mænd. Netværk kun med kvinder og du kommer ingen vegne. Bland kønnene det er det eneste rigtige. Ja da selvfølgelig skal vi ikke gå i old boys netværkenes fodspor - selvfølgelig skal man OGSÅ søge formelle og uformelle professionelle netværk med begge køn repræsenteret. Vi kvinder kan lære masser om handlekraft, selvværd, og risikovillighed af mænd. Gud ske tak og lov for det, for mange kvinder trænger til et maskulint spark bag i på de punkter. Jeg må blot konstatere at professionelle ledernetværk for kvinder giver mening og værdi af 3 gode grunde. Fordi: 1: Kvinder kun har været repræsenteret bredt på arbejdsmarkedet i en enkelt generation, og derfor ikke har en historisk række af rollemodeller som mænd har. Vi yngre kvinder må derfor lære af hinanden, for vi har brug for rollemodeller som ikke fraskriver sig deres kvindelighed som vi oplever mange kvinder i first mover generationen har gjort. Vi vil gerne vise at vi ikke behøver kopiere mændenes måde at træffe beslutninger på. 2: Det er min oplevelse at kvinder på lederniveau er superinteressante at sparre med når det gælder forretningsmæssige udfordringer. Der er ofte en mere mangfoldig tilgang til løsningsmuligheder og et mere bredt grundlag at træffe beslutninger på, som vi har brug for i denne tid hvor innovations fokus, internationaliserings kraft og forandrings evne er blevet vigtig for at kunne skabe resultater. I mit netværk ”Vinderkvinder” sidder jeg i en gruppe af ledere fra nogle af Danmarks største virksomheder som har en benhård dagsorden til fælles: vi skal hver dag kæmpe i high performance miljøer og det kan koste dyrt at stille sin tvivl til skue eller afprøve alternative muligheder på andre. I mit netværk tør vi sænke paraderne og åbne op overfor hinanden på en måde vi ikke ville gøre hvis der var begge køn til stede. Det er en personlig befrielse, men professionelt har det faktisk konkret positiv indflydelse på den bundlinje vi hver især har til opgave at skabe. 3: Vi kvinder har brug for at lade os inspirere af hinanden, og finde nye svar på de udfordringer danske virksomheder står over for - og så skal vi gå tilbage til de miljøer og netværk vi ellers færdes i, og inspirere både andre kvinder og mænd. Og lad os så lige aflive en af myterne: leder netværk for kvinder repræsenterer ikke indflydelsesrige personer. Hallo! Magten er altså også tilstede i kvindenetværk som har et forretningsmæssigt fokus. Ligesom kvinder faktisk er rigtig godt på vej til at lære at netværk skal bruges til at gøre forretning. Alle I kvinder som lige nu går stille med at I faktisk mødes i ledernetværk som nu engang er for kvinder: ret ryggen og stå op for jer selv. Sig bramfrit at det gør I fordi det giver dynamik til jeres beslutningsprocesser, og fordi kvinder kan noget som der er brug for i denne tid: skabe mening, tænke mangfoldigt og stå ved deres personlige værdier. Hvad skal vi med kvindenetværk? Netværke os til en bedre løsninger som kan inspirere - er svaret.

*****||*****Hvad skal vi med ledernetværk for kvinder?*****||*****

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogger Profil

profil billede


Vibeke Hartkorn
Kommunikationsrådgiver
Artkorn/ Vibeke Hartkorn Kommunikation
Strandgade 12B
1401 København K

Personlig rådgiver og kommunikationstræner for top erhvervsfolk og virksomheder med fokus på strategi, udvikling og kommunikation.

Vibeke har gjort karriere som journalist med mellemleder poster i mediebranchen siden 1993, senest I over 5 år som prisbelønnet nyhedsvært og debatredaktør på TV Avisen.

Vibeke har bl.a. suppleret med en bestyrelsesuddannelse med fokus på strategi, ledelse og forretningsudvikling.

Medlem af executive netværkene Heidrick & Struggles: WOI, NEW (Network for Executive Women): NG5, MS: KFI samt i advisoryboard på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier, RUC.

kontakt@vibekehartkorn.dk