Vibeke Hartkorn Blogindlæg

Har I en strategi for sociale medier?

Halvdelen af Danmarks befolkning har en Facebook profil. Det betyder vi er det folk i verden som bruger det medie allermest. Hvert fjerde nygifte par i Danmark har mødt hinanden på nettet. I England får abstinenser 21% af kvinderne til at stå ud af sengen om natten for at checke deres Facebook profil. Hvis Facebook var et land ville det være det 4. største i verden. Sociale medier indtager vores privatliv som aldrig før - men er du klar over at det allerede har ændret måden vi bør drive forretning på? Og at kunderne er de nye drivere for din virksomheds udvikling? At du kan spare masser af medarbejder løn og udviklings tid ved at lade kunderne gøre arbejdet?

I Japan er det nu 45% af alle produkter som bliver udviklet med forbrugernes indsats. Herhjemme er Lego et godt eksempel på hvordan man globalt og med netbaserede mediers hjælp inddrager kunderne i både strategi, produktudvikling og markedsføring. Med succes.
I USA er en t-shirt producent netop kåret som landets mest innovative mindre virksomhed. Threadless modtager hver uge 1500 design forslag - fra potentielle kunder på nettet. Kunderne stemmer om de 10 bedste forslag som så sættes i produktion. Firmaet har nu en halv million meget loyale kunder som designer, udvælger og markedsfører produkterne.

Herhjemme har vi TDC som har ca. 2 millioner brugere som alle betaler for produktet. Skype - som jo er opfundet af danskeren Janus Friis - har til sammenligning 560 millioner kunder. Men kun de 50 millioner betaler for ekstra ydelser - for produktet er dejligt gratis. TDC har omkring 13.000 ansatte og de markedsfører og kunde servicerer produkterne. Skype har 700 ansatte, og det er kunderne som markedsfører og servicerer sig selv.

Spørger I jer selv i jeres firma: Er web-baserede platforme en del af vores offentlige kommunikation, en måde vi markedsfører os selv på, udvikler vores produkter på? Holder vi øje med hvad kunderne siger om vores produkter på nettet? Tillader vi vore medarbejdere at bruge sociale medier i arbejdstiden? Nej. Selvfølgelig ikke! Vil de fleste sige. Nå, men så går i glip af tidens mest low cost, effektive og forbrugerloyale mulighed! Jeg kender en virksomheds ejer som i forvejen sælger et produkt som er meget populært. Han gav i sommer en peptalk til sine medarbejdere: I SKAL gå på jeres sociale medier i arbejdstiden! Hvorfor sagde han det? Fordi statusopdateringer på Facebook. Twitter eller blogs ikke kan undgå at komme til at handle om hvad du laver lige nu - og lige nu er du på arbejde og hvad laver I der af spændende ting for tiden? = Det er direkte markedsføring af produkter og brand!

Ok, siger du så de der sociale medier er jo bare en døgnflue, som vi ikke kan styre. Fakta: Halvdelen af mobilsalget i Danmark er nu smartphones. De henter aps som er fantastiske markedsføringsmuligheder for en virksomheds produkter. Har I lavet aps for jeres produkter? På Youtube postes hvert 10 sekund 100.000 nye små film. 2 milliarder mennesker går hver dag på Youtube. Lægger i film ud som gør opmærksom på jeres brand eller produkter når de lanceres? Har I lagt en kommunikationsplan for jeres tilstedeværelse på sociale medier? Undersøgt hvilke strategiske muligheder det ville give for netop jeres brand og produkt?

For os der har søgt viden om de nye muligheder og rådgiver virksomheder om kommunikation på nettet er der ingen tvivl: det her kommer I ikke uden om. Spørgsmålet er blot om I kommer før jeres konkurrenter….

*****||*****Har I en strategi for sociale medier?*****||*****

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogger Profil

profil billede


Vibeke Hartkorn
Kommunikationsrådgiver
Artkorn/ Vibeke Hartkorn Kommunikation
Strandgade 12B
1401 København K

Personlig rådgiver og kommunikationstræner for top erhvervsfolk og virksomheder med fokus på strategi, udvikling og kommunikation.

Vibeke har gjort karriere som journalist med mellemleder poster i mediebranchen siden 1993, senest I over 5 år som prisbelønnet nyhedsvært og debatredaktør på TV Avisen.

Vibeke har bl.a. suppleret med en bestyrelsesuddannelse med fokus på strategi, ledelse og forretningsudvikling.

Medlem af executive netværkene Heidrick & Struggles: WOI, NEW (Network for Executive Women): NG5, MS: KFI samt i advisoryboard på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier, RUC.

kontakt@vibekehartkorn.dk