Erhvervsliv: tag medansvar for danske unges uddannelse!

Vi kan selvfølgelig læne os tilbage og som vanligt efterspørge mindre politisk slingrekurs, bedre lærere, mere ansvarlige forældre og mindre umulige elever, når vi endnu engang må konstatere at danske skoleelever klarer sig ringe i denne verden målt på læsefærdighed.
Vi kunne også som erhvervsliv påtage os et ansvar for situationen - det er trods alt os der i den grad er på spanden, hvis vi ikke har den nødvendige veluddannede arbejdsstyrke. Ud af 33 OECD lande er vi faldet ned til en 18. plads i seneste PISA undersøgelse. Det er tid til at tage et samfundsansvar på det personlige plan!

I sidste uge var jeg moderator på en superspændende uddannelseskonference i Region Nordjylland. Kloge erhvervsfolk, politikere, embedsmænd og skolefolk inspirerede mig til disse forslag til, hvordan du og jeg kan gøre en forskel....

Præg skolesystemet:

Hvis vi vil have højtuddannede, innovative og kreative unge som skal få vort land tilbage på vækstsporet, så skal vi allerede i grundskolen fremmane den motivation og de kompetencer der gør det muligt.
Præg lærere, skoleledelse og skolebestyrelse med din erfaring, viden og holdninger. Inviter klasserne på virksomhedsbesøg eller endnu bedre i virksomhedspraktik.
Skolevejlederne har ofte ikke et nutidigt kendskab til branchevilkår eller direkte kontakt til arbejdspladser. Tilbyd din viden om: fremtidens arbejdsbehov, faglige muligheder, kompetence profiler osv når du alligevel taler med dine børns skole. Uden børn?:opsøg din lokale skole.

Mentorordning:

Det er især drengene som dropper ud af uddannelsessystemet. Hvis vi ikke gør noget, får vi et nyt kønsskævt arbejdsmarked - denne gang med en overvældende mængde veluddannede kvinder. Et samfund med store horder af arbejdsløse unge mænd med mindreværd, har aldrig været noget godt scenarie...
Hvis enhver virksomhedsleder agerede som den rollemodel der har bevist man kan nå til tops, og tog bare 1 ung drop out under sine vinger, ville det motivere fagligt, lære den unge arbejdsdisciplin og sende ham tilbage på skolebænken. Det er blevet en samfundspligt i den alvorlige situation vi har nu.


Tydelig kommunikation:

Mange elever aner ikke hvilke spændende jobs der faktisk er derude. Eller hvilke uddannelser der giver adgang til opfyldelse af deres drømme. Og deres forældre ved det endnu mindre, for verden har flyttet sig kolossalt siden de selv skule vælge fag.
Derfor er der grund til at vi som erhvervsfolk bliver meget mere specifikke, og fortæller hvilke sociale og faglige kompetencer vi efterspørger nu og i fremtiden. Hvad skal de unge blive særligt gode til i skolen hvis de vil ind i din branche? Hvad vil det sige at være arbejdsparat? Kunne begå sig? Gøre karriere?

Bland dig politisk og strategisk:

Præg den lokale politiske beslutningsproces. Tilbyd de lokale/regionale uddannelses- og beskæftigelses myndigheder partnerskab. Brug dit erhvervsnetværk til fælles initiativer med fokus på uddannelsessøgende. Hvad kan I gøre lokalt for at præge de unge uddannelsessøgende? Der er i regionerne mulighed for at søge puljer som støtter partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Situationen for erhvervslivet kender mange af jer allerede: vi står med en generation som slet ikke har fået indsigt i hvad der kræves, når man går på arbejde: de er ikke arbejdsparate. Mange virksomheder oplever, at de selv må uddanne de unge i basale færdigheder, som man forventer de burde have lært allerede i grundskolen.

Erhvervslivets interesseorganisationer råber da også vagt i gevær i denne december uge: ”Adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke er helt afgørende, hvis danske virksomheder skal kunne stå distancen i en stadig hårdere global konkurrence. (Dansk Erhverv.)
”Den danske folkeskole står i en situation, der skal tages meget alvorligt .. der er noget helt grundlæggende og fundamentalt galt… når 15 procent af eleverne i 9.-klasse mangler de helt grundlæggende læsekompetencer.” (DI)
Jeg kunne så tilføje, at man regner med at der er omkring en million voksne såkaldt funktionelle analfabeter i Danmark som ikke staver/læser særlig godt.

Regeringen har et mål om at 95% af en 9. klasse årgang i 2015 skal tage en gymnasieskole eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. I dag ligger de fleste regioner i
Danmark på omkring 80%. Vi har altså 4 år til at forbedre resultatet.
Hvordan kan DU tage et medansvar og gøre en forskel?

INSPIRERENDE LINKS:
http://www.rn.dk/RegionalUdvikling/UddannelseOgKompetence

https://www.mm.dk/bedre-skoler-for-samme-penge
(kræver abonnement på Mandag Morgen)