Skat på internet - et håbløst forslag!

Et udvalg under Kulturministeriet undersøger for tiden, hvordan man kan komme ophavsretskrænkelser på internettet, navnlig via ulovlig fildeling, til livs. Udvalget er det andet udvalg, kulturministeren har nedsat til at undersøge dette prekære problem. Det første udvalg undersøgte blot problemet, men uden at fremsætte forslag til løsninger. Det er sjældent, at en minister, der står med et væsentligt og presserende samfundsproblem, nedsætter et udvalg af eksperter og interessenter uden at bede udvalget om også at komme med løsningsforslag! Rygter vil vide, at det første udvalg ikke kunne blive enige om noget som helst, så i den forstand var det vel heldigt, at udvalget ikke havde til opgave at formulere løsninger! Det besynderlige er, at det nu nedsatte udvalg består af stort set de samme interessenter og personer, som det første udvalg. Hvorfor dette udvalg så skulle være bedre i stand til at formulere gangbare løsninger, henstår i det uvisse. Vi er mange, der spændt venter på et resultat af udvalgsarbejdet - uden dog at gøre os større forhåbninger. De første bulletiner om forløbet i udvalgsarbejdet tyder dog heller ikke godt. Nogen i udvalget har således, tilsyneladende i ramme alvor, stillet forslag om, at der indføres en slags skat eller tvungen licens på internetadgang. Provenuet herfra skal så kanaliseres til rettighedshaverne som kompensation for de manglende indtægter som følge af ulovlig piratkopiering. Forslagsstillerne har muligvis ladet sig inspirere af den gældende ”blankbåndsordning” i ophavsretsloven, hvorefter tomme analoge og digitale medier til indspilning af lyd eller billeder ved salg er pålagt en afgift, der videreformidles til rettighedshaverne som kompensation for det ”tab”, de lider ved, at folk indspiller musik og film på disse medier i stedet for at købe værkerne. Der er imidlertid væsentlige forskelle på blankbåndsordningen og en skat på internetadgang. Mens det vel er sandsynligt, at en blank CD eller DVD vil blive brugt til (som udgangspunkt fuldt ud lovlig) privatkopiering af beskyttede værker, er det trods alt kun et meget lille mindretal af internetbrugerne, der foretager ulovlig piratkopiering. Så alene tanken om at lade de mange betale for de få, er ikke hensigtsmæssig. Hertil kommer selvsagt det uhyre dårlige signal, det vil sende, såfremt Danmark, der jo gerne vil fremstå som en IT-nation i verdensklasse, indfører en skat på internetadgang, der alt andet lige vil få nogle til at droppe denne helt vitale adgangsvej til det moderne informationssamfund. Så en internetskat har ingen gang på jorden. En statsafgift på salg af PC'er o.lign. (jf. blankbåndsordningen), som tidligere har været drøftet, er heller ikke en gangbar løsning, idet en sådan også vil virke hæmmende for udbredelsen af IT og informationssamfundet. Men hvad er så løsningen? Forskellige ”advarselsordninger”, hvor internetbrugeren modtager advarsler, hvis der konstateres krænkelser fra brugerens internetadgang, er også blevet bragt i forslag og kan måske være en løsning, forudsat brugernes retssikkerhed tilgodeses. En anden vej at gå kunne være, at rettighedshaverne udviser større opfindsomhed end hidtil med hensyn til at udvikle nye forretningsmodeller. TDC Play er et eksempel på helt ny forretningsmodel, der på en og samme tid forebygger piratkopiering og sikrer rettighedshaverne et rimeligt udbytte af deres indsats. Lignende kreative og nytænkende forretningsmodeller efterspørges!