Skal DR have en professionel bestyrelse?

Her på tærskelen til forhandlingerne om det nye medieforlig bliver mange af de politiske temaer, som kommer til at præge forhandlingerne, vanen tro lanceret og prøvet af i offentligheden. Et af de store temaer ved forhandlingerne denne gang bliver DR. Spørgsmålet om DR’s rolle i det nye, digitale medielandskab bliver allerede livligt debatteret. Et andet tema bliver spørgsmålet, om DR’s bestyrelse fortsat skal være politisk udpeget, eller om den fremover skal bestå af ”professionelle”, dvs. personer, som ikke er politisk udpeget, men som alene vælges ud fra deres kompetencer i forhold til driften af en meget stor og betydningsfuld medievirksomhed. V og K foreslår, at bestyrelsen professionaliseres. Argumenterne er, at det vil styrke institutionen i det mere og mere konkurrenceprægede og facetterede mediebillede (hvilket kulturministeren (K) umiddelbart har erklæret sig enig i). Samt at det vil modvirke, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer – som der har været eksempler på – går ud i offentligheden og blander sig i den daglige programvirksomhed eller endda udtaler sig om konkrete journalister eller andre rent interne forhold. Oppositionen er imod en professionalisering, idet det efter dens opfattelse vil være dårligt overensstemmende med, at DR ejes af staten og finansieres via statsmidler (licensmidlerne), hvorfor de folkevalgte nødvendigvis må have en betydelig indflydelse på institutionens øverste ledelse. Der er således tale om en afvejning mellem på den ene side hensynet til, at DR ledes så professionelt som muligt for at sikre, at institutionen træffer de ”rigtige” beslutninger i et konkurrencepræget og kompliceret marked, og på den anden side hensynet til, at institutionen – som hele landets kulturinstitution – bevæger sig i en retning, som har politisk og folkelig opbakning. Personligt hælder jeg mest til at bevare det nuværende system med politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvilket navnlig skyldes to forhold. Den nuværende lovgivning tager allerede i vid udstrækning højde for risikoen for, at bestyrelsesmedlemmerne kan falde for fristelsen til at ”politisere” DR’s daglige drift og programbeslutninger. Det følger således af radio/tv-lovens § 16, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for programvirksomheden, men ikke må blande sig i den daglige programvirksomhed, herunder fx tilrettelæggelsen af den daglige nyhedsdækning. På dette punkt er de gældende regler altså allerede ret klare. Argumentet om, at en mere professionel ledelse vil styrke DR’s markedsmæssige muligheder, er mere stærkt. Man skal blot huske på, at det allerede efter de gældende regler er et krav, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den repræsenterer bl.a. mediemæssig, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Medlemmerne er således ganske vist politisk udpeget, men de skal samlet set besidde de kompetencer, som fortalerne for en professionel bestyrelse efterlyser. Dertil kommer, at såfremt bestyrelsen frigøres fra det politiske element, øges risikoen for, at bestyrelsen vil bevæge institutionen i en retning, som er politisk og folkeligt uacceptabel. Som følge af DR’s betydning for det danske samfund og licensfinansieringen vil det uvægerligt føre til politisk indgriben med deraf følgende risiko for politiske ”hovsa-løsninger” og endnu mere politisk styring. Præcis det modsatte af, hvad formålet med en professionel bestyrelse skulle være.