Skal TV3 og SBS overholde de danske tv-reklameregler?

En ny opgørelse fra Gallup TV-Meter viser, at de dansksprogede tv-stationer TV3/Viasat og SBS (med kanalerne TV3, TV3+, TV5 m.fl.) hyppigt og ofte væsentligt overtræder reglen (i såvel Danmark som EU) om, at der kun må vises 12 minutters reklamer på tv per klokketime.

Det har vakt både undren og harme, at den kompetente myndighed på området, Radio- og tv-nævnet, har udtalt, at nævnet ikke kan gribe ind over for overtrædelserne, idet kanalerne ikke hører under dansk, men britisk jurisdiktion. Nævnet kan altså gribe ind over for fx danske TV2, hvis de overtræder reklamereglerne, men ikke over for Viasat/SBS.

I stedet har nævnet anmodet den britiske myndighed på området, Ofcom, om at føre ”skærpet tilsyn” med stationernes reklametider. En anmodning, som Ofcom nok ikke har voldsomt travlt med at imødekomme! Resultatet er, at udenlandske kommercielle tv-stationer, der opererer i Danmark, i realiteten behandles mere lempeligt end deres danske konkurrenter.

Radio- og tv-nævnets fortolkning af reglerne er imidlertid helt korrekt. Ifølge reglerne på området, der følger af et EU-direktiv, er et tv-foretagende alene underlagt reglerne i det land, hvor det er etableret, ikke det eller de lande, hvor udsendelserne kan modtages. Ved etablering forstås det land, hvor foretagendet har sit hovedkontor og hvor de redaktionelle beslutninger træffes.

Vurderingen af disse to kriterier kan give anledning til tvivl, men ifølge praksis anses Viasat og SBS for at have hovedkontor i London, hvor også de redaktionelle beslutninger træffes. Hvilket altså er grunden til, at de er underlagt britisk jurisdiktion. At dette også gælder for de rent dansksprogede kanaler med selvstændige datterselskaber i Danmark, blev bekræftet så sent som i november i år, efter at Radio- og tv-nævnet havde indhentet en udtalelse herom fra Ofcom.

Radio- og tv-nævnet har i lyset heraf valgt at gøre brug af en samarbejdsprocedure, som er fastlagt i det pågældende direktiv, hvorefter myndighederne i de to involverede lande (her nævnet og Ofcom) kan samarbejde om at få Viasat/SBS til at overholde reglerne i Danmark. Idet det er frivilligt for tv-foretagenderne, om de vil efterleve en eventuel fælles henvendelse fra myndighederne, har denne løsning imidlertid ingen egentlig juridisk betydning.

De danske myndigheder er med andre ord magtesløse i bestræbelserne på at få de udenlandske kanaler til at overholde dansk lovgivning om tv-reklamer. Det har fået nogle politikere til at foreslå, at man til gengæld fremover udelukker Viasat og SBS fra at kunne få del i de tilskudsmidler, der gives til andre end de egentlige public service-foretagender, hvis de laver public service-indhold.

Denne vej er imidlertid slet ikke juridisk farbar, idet det ville være klart diskriminerende at udelukke udenlandske stationer fra at modtage tilskud på lige fod med danske stationer, alene fordi de udøver deres direktivfæstede ret til at være etableret under én medlemsstats jurisdiktion og samtidig sende tv-kanaler rettet mod en anden medlemsstat.

Danmark må således acceptere, at det kun er den britiske tilsynsmyndighed, Ofcom, der kan tvinge Viasat/SBS til at overholde de danske reklameregler. Og det endda kun i det omfang, at de danske regler svarer til de britiske eller EU-reglerne. I det omfang de danske regler er mere restriktive - fx vores forbud mod reklamepauser inde i udsendelserne – er Viasat/SBS slet ikke bundet af disse. Her kan altså heller ikke Ofcom hjælpe.