Mads Lundby Hansen Blogindlæg
Finansloven nedlægger 4000 job
Regeringen fik i fredags vedtaget sin første finanslov. Og for en ny regering er det selvfølgelig en stor begivenhed. Men ser man på de strukturelle varige effekter af finansloven for 2012, så er der desværre ikke så meget at fejre. Finansloven betyder nemlig, at beskæftigelsen strukturelt reduceres med 4.000 personer, mens velstanden (BNP) reduceres med 2½ mia. kr. Reduktionen i den strukturelle beskæftigelse skyldes dels skattestigningerne på 5 mia. kr. og dels afviklingen af kontanthjælpsloft, starthjælp mv.
Den vedtagne finanslov er således lærestykket i, hvad man ikke skal foretage sig på de kommende års finanslove. Vi har ikke råd til, at finanslovene år efter år reducerer den strukturelle beskæftigelse. Udover de negative effekter på den permanente beskæftigelse betyder afgiftsstigningerne på bl.a. øl, sodavand og cigaretter en øget grænsehandel. Dermed eksporteres der detailomsætning og arbejdspladser til bl.a. Tyskland. Den meget omtalte kickstart med fremrykning af de offentlige investeringer påvirker ikke den strukturelle beskæftigelse. Den øger beskæftigelsen lidt i årene 2012-2014 og reducerer beskæftigelsen tilsvarende i årene 2015-2020. Der skabes ikke nogen varige job ved fremrykninger af offentlige investeringer.
Rent faktisk erkender Finansministeriet, at finansloven reducerer den strukturelle beskæftigelse med 4.000 personer som følge af skatte- og afgiftsstigningerne og forhøjelserne af kontanthjælpsydelserne. Det fremgår af decemberudgaven af Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet. Finansministeriet skriver her, at reformkravet i regeringsgrundlaget opjusteres fra 55.000 til 59.000 personer, som følge af finanslovens jobtab.
Regeringen kommer ikke med bud på, hvordan den vil håndtere behovet for øgede reformer på 4.000 personer. Min anbefaling er, at man overvejer at reducere dagpengeperioden yderligere. Eller at man opjusterer arbejdsudbudsmålsætningen for skattereformen fra 7.000 til 11.000 personer.