S, R og SF så gerne, at statsministeren mødtes med muslimske ambassadører, men bakker Anders Fogh fuldt op for håndteringen af sagen om Muhammed-tegninger.
Det ville være bedst, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen tog et møde med de 11 muslimske ambassadører, som har protesteret over Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, mener Socialdemokraterne, De Radikale og SF. Men statsministeren har de tre oppositionspartiers fulde opbakning til sin håndtering af klagesagen.
De tre oppositionspartier anfører, at der ikke er noget forgjort i, at Fogh Rasmussen efterkommer de 11 ambassadørers ønske om et møde, fordi det kan fremme forståelsen. De bakker dog udtrykkeligt op om statsministerens afvisning af at blande sig i pressens ytringsfrihed og om hans henvisning til, at klagere selv må gå til landets domstole.
De 11 ambassadører har i et brev til statsministeren opfordret ham til "at retsforfølge de anvarlige for at skabe religiøs harmoni, bedre integration og forbedre Danmarks almindelige forhold til den muslimske verden".
/ritzau/
- Nationalbanken sletter Danmarks gæld
- Risiko for dobbelt bombe under dansk boligøkonomi
- Harvard-analyse varsler ilde for danske boligejere
- Fri adgang til boligers salgspriser
- Skat afslører direktørers svindel med luksusbiler
- Ekspert: Boligejere overser interessante lån
- Tomandsfirma i Humlebæk har børsværdi på 300 mio.
: Ny side



